Har du ændret navn?

HAR DU ÆNDRET NAVN? 

Jeg har selv haft mange klienter i årenes løb, først via oldtidens numerologi hvor jeg blev uddannet ved Annet Kofoed og siden via Sjælens Numerologi, også kaldet den ny tids numerologi. Tal er noget af det mest kraftfulde som vi har.

Grunden til at jeg valgte at skifte til et andet system er at det gamle system ikke havde nogen positiv effekt på mig selv og de mennesker jeg kendte. Det har dog taget tid at lære at arbejde i et helt andet system, men efterhånden får jeg en dybere og dybere forståelse for det som jeg arbejder med.

Er du en af dem der har ændret navn igennem mig så er du velkommen at at henvende dig og få lavet et kig på det, efter at jeg er gået væk fra det gamle system (med den dobbelte spejlvendte pyramide) og har fået en masse erfaring i at arbejde med det nye(Det med syvstjernen). Så finder vi en fair pris.

Har du ændret navn via en anden numerolog og er blevet nysgerrig omkring hvad jeg ser, er du ligeledes velkommen til at få kigget på det.

Har du ændret navn uden at gå til numerolog kan du også vælge at høre nærmere.

Der kan være flere grunde til at noget ikke arbejder optimalt. Her kommer nogle.

1. Som sagt hvis man har ændret ud fra et system som man ikke svinger med.
2. Behovet for at beholde navne som ikke var helt optimale. Som numerolog kan jeg kun vejlede og oplyse, men jeg respekterer mine klienters valg, der kan være noget i det gamle som de ikke er færdige med eller bare ikke er klar til at slippe.
3. Forelskelse i et navn som man bare måtte have, selvom der også var et vist arbejde med dette.
4. Manglende erfaring fra numerologens side.
5. Misforståelsen omkring hvad numerologien gør. Den hjælper dig til at blive stærk nok til at udleve dine drømme, men gør ikke arbejdet for dig.
6. Valget imellem flere forskellige muligheder hvor den der i første omgang passer bedst med klientens behov for noget velkendt vælges, men hvor en anden kombination med flere forandringer i det lange løb vil være bedre.
7. At navnene føles alt for fremmede for dig og dermed kan du ikke tage energien fra dem rigtigt ind.
8 At du er fysisk syg og har behov for at gøre nogle andre tiltag for at få det bedre, end numerologien kan give.
9. Forståelsen af at for nogle mennesker er det vigtigt og nødvendigt at beholde noget fra deres rødder, mens andre gerne ændrer alt.
10. At det kan være nødvendigt indimellem at rense ens navne for opsamlet energi.
11. Ubalance imellem maskuline og feminine energier i navnene, at prioritere blødhed og styrke lige meget.
12. Manglende forståelse for vigtigheden af at få klientens egen intuition i spil og undgå at skræmme dem fra vid og sans.
13. Manglende forståelse af at de udfordrende perioder altid vil komme, lige meget hvad vi hedder, derfor er det vigtigt at følge med og dermed vide hvad der er i spil. Årsenergier, månedsenergier mm.
14. Vigtigheden af at sætte ind på flere fronter, hvis der er mange udfordringer i en selv eller i ens liv. Kost, Meditation og anden form for udvikling.
15. Manglende forståelse af hvad det vil sige at have mange medfødte udfordrende energier med sig som ikke kan ændres via navnene og den vigtige læring som der ligger i dem.
16. At du ønsker at droppe et navn som faktisk er meget tæt forbundet til din livsopave og livsvej, f.eks en engleenergi.

Det var noget af det som jeg lige kan komme i tanke om kan have en betydning. Numerologien er et stærkt og kraftfuldt værktøj og det er vigtigt at bruge det korrekt.

<3

 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *