Den 15. Januar 2019, en dagsenergi :-)

Den 15. Januar 2019  her kommer en dagsenergi.

15 er det jeg kalder en forstærket kommunikationsenergi, den lægger et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, så derfor skal du være ekstra opmærksom både på at kommunikere konstruktivt, men også at din energi bag ordene også er positiv. 15 kan være meget sensitiv og betyde at du mærker energier fra dine omgivelser og andre mennesker mere end ellers og det er godt nok så længe du kan skille det ad og ikke tror at det er dit eget det hele. Når der kommer så meget energi ind i systemet så er det godt at være obs på at det også kommer ud igen, for at undgå det ophobes i os, så vi kommer psykisk ud af balance eller temperamentet tænder af. Det er godt at rense os for andres energi ved at færdes i naturen, tage et bad, meditere mm.

I forhold til Januar måned og dagens udadrettede energi så er der rigtig meget tempo på, energien ruller derud af og her er det vigtigt at gå efter glæden, skabe flow og følge det der løfter os og undgå at bruge energi på det der kører os i bund. Vi kan ikke stoppe tempoet, men godt styre retningen i energien, for ellers kan den hurtigt sende os ud på noget af en rutsjebanetur.

I forhold til Stenbukkens tegn og dagens indadrettede energi så har vi der en meget åben, grænseløs energi, fuld af muligheder, men uden grænser, bremser og barrierer, så det er vigtigt at vi går efter det bedste og mest optimale og lader alt andet passere så vidt muligt. Vær også opmærksom på at en meget åben energi øger sensitiviteten og kan give behov for ekstra beskyttelse så her er det en god ide at bede ens engle om dette.
Overordnet en dag både med sensitivitet og power, som kræver af os at vi står stærkt i vores eget lys og gør det der skal til for at håndtere energien og dagen godt.

Silicia Kirsten A. Poulsen