Jeg kan se den røde tråd i mit liv og hvorfor det er meningen jeg skal arbejde med sjælens numerologi.
Jeg er opvokset på et biodynamisk gartneri, vi var vegetarer og levede på mange måder et rent liv. Jeg gik 12 år på steinerskole i århus og siden så har jeg været omkring mange forskellige former for alternative redskaber og også arbejdet mere traditionelt. Jeg uddannede mig først som krystalhealer hos Jette Holm, siden Zoneterapeut og akupunktør.Jeg er også uddannet Køkkenassistent. I 2000 mødte jeg min første numerologi-form hos Annet Kofoed, som åbnede en ny verden for mig. Nemlig at tallene er stærke og powerfulde og at vores navne har stor betydning for vores velbefindende. Det var dog ikke denne form der gav balance og tilfredstillelse i mit liv, men den var en øjenåbner for mig og fik mig til at gå dybere. I 2006 var jeg så heldig at være den ene af to, der fik kanaliseret en hel ny form for numerologi ned, en der tager sjælen på en indre rejse, øger ens udvikling og giver større muligheder for at opfylde ens livsformål. Desuden indrages astrologien, så der tilsammen skabes en helhed, dynamik og en form for fuldendelse. Denne form åbnede en ny verden for mig og jeg har brugt flere år på at samle brikkerne, før jeg var klar til at begynde at arbejde med Sjælens Numerologi. Nu er tiden moden.