Den indre sjælerejse
Når man ændrer navn, begynder der en indre sjælerejse. For nogle meget bevidst, for andre sker det fuldstændig ubevidst og begge dele er lige godt.
I starten af navneændringen, kan man opleve en stor lethed, dette sker fordi at man starter navneændringen i ånd, den spirituelle verden.
Ved navneændringen foretages der tre spring i bevidstheden, den første i ånd, den næste i sjæl og den sidste i krop. Spørger man en clairvoyant om de tre spring, vil de ofte se at man flyver, at man ikke rører jorden. Mine egne spring foregik i bjerge, hvor jeg sprang fra en bjergtop til en anden længere væk. Alt kan lade sig gøre på sjælsplan. Springene kan tage uger, for nogle endda måneder, især børn er langsomme, da de i forvejen er under intens udvikling, både fysisk og i deres personlighed. Til gengæld ses det at mennesker i en moden alder foretager rejsen hurtigere.Nogle mennesker tager længere pauser imellem de tre spring end andre, så det er meget individuelt.
Når de tre spring er overstået, så starter en serie på 7 indvielser, den første starter ved rodchakraet og fortsætter så med de andre indvielser, til man har nået kronechakraet. Disse indvielser kan tage fra uger til måneder, og intensitetsgraden øges lidt for hver indvielse. Ved hver indvielse der er gennemført dannes der en gylden ring om det tilhørende chakra.
Ved folk der har mindre end 4 navne, vil de ikke være i stand til at danne alle ringe fuldstændigt, derfor kan der være mangler i deres energifelt. Derfor er det godt at gå sjælsstjernens vej, for at kunne danne alle ringe, det giver en bedre helhed. Ofte ses det ved mennesker der har to navne, at de kan mangle gennemslagskraft og har brug for hjælp til at kommunikere bedre.
Når man har fået de syv ringe og indvielser, så vil man nå til det punkt hvor man skal gå over regnbuebroen. Man kan sige at de forrige lektioner og indvielser har gjort en klar til dette. Altsammen sker på sjælsplan. Når man har passeret regnbuebroen, så vandrer man videre og når så til sjælens haver, der er 7 af dem. I den syvende have når man så til sjælens hjerte, som er sjælens inderste rum, centrum af sjælskernen.
Min egen indre rejse foregik i bjerge, jeg besøgte klostre, blev renset og indviet. I perioder vandrede jeg alene, landskabet skiftede fra flade dale, til høje kløfter og skrænter. Altsammen ses som et spejl af min sjæls udvikling og udfordringer. Ofte vil den indre sjælerejse afspejles i den ydre verden, så vandrer man alene på det indre plan, så vil man også tilbringe en del tid alene på det ydre plan.