Glædeligt nytår og glædeligt 2014 til alle <3
Lad os se nærmere på talenergien i 2014. Tværsummen ender ud i syv som altså er grundenergien for i år. Og hvad står 7 så for.
7 er åben af natur, den har en stærk intuition og god kontakt opadtil, til de mere spirituelle lag, områder den prioriterer væsentlig højere end materielle goder, selvom der også er behov for tryghed. Den søger mening og dybde i livet og vil gerne se sig selv som en del af en større sammenhæng og helhed.
7 er meget ren i energien, man kan sammenligne dets energi med det lille barn som er åben og uspoleret og derfor også møder livet og ens omverden med et åbent sind.
7 er følsom af natur og trives derfor bedst i kærlige omgivelser og kan disse ikke findes vil den forsøge at skabe dem, både i den ydre verden, men også i den indre, for er energierne i det ydre vanskelige at være i, er det rart at kunne falde tilbage på den indre verden af fred, renhed og kærlighed.
Ser man nærmere på 2014 så har den både 2000 i sig og 14 i sig og disse energier har hver deres egne kvaliteter som spiller sammen med 7.
14 er et stærkt tal for kommunikation, den er en mester i at udtrykke sig via ord og har samtidig god jegstyrke, det vil sige at det handler om at bruge sine ord og sin kommunikation til at være med til at gøre vores verden til et bedre sted at være.
14 elsker at udtrykke sig, det kan være tanker, ideer, følelser, meninger, drømme, det kan være råd og vejledning og 14 er samtidig kreativ og utraditionel, den går gerne nye veje og finder nye måder at kommunikere på.
14 er også tallet for aktivitet og bevægelse, den er konstant i gang, den elsker og trives med at have mange bolde i luften og selv når der skal slappes af, er der bevægelse på, f.eks. at gå en tur.
14 kan godt give uro, forvirring og kaos, hvis vi glemmer at koble fra, finde ro eller mister vores centrering, så vær opmærksom på hvis dette opstår og sørg så for at finde måder at koble fra på, f.eks. via meditation eller kontakt med naturen, der skaber ro til tanker og følelser, så vore sjæl kan finde sin balance.
Ser man til sidst på 2000 som også er i 2014 så er den en meget stærk og powerfuld energi som sætter tempo på områder som kærlighed, glæde og balance, indfølings og indlevelsesevne og at finde sin indre centrering, men også undgå ekstremer, at finde sin vej, finde sit ståsted.
Så meget stærke energier for 2014 generelt.
Vi har også en personlig årsenergi som vi skal være i på det mere personlige plan, og som betyder særlige opgaver, udfordringer, udvikling og læring for os alle hver især og jo mere vi udvikler os konstruktivt i vores personlige årsenergi, jo mere vil vi få gavn og glæde af den overordnede energi fra 2014.
Måneds og stjernetegns skift har som sædvanlig deres egen påvirkning som er individuel for os alle hver især, alt afhængig af hvilket tal vi er født under, så det bliver som altid en spændende tid vi går i møde.
Jeg ønsker jer alle et glædeligt nytår og alt det bedste fremover <3 <3 <3