Løvens tegn, den 23. Juli 2019 :-)

LØVENS TEGN 23/7 – 2019 til og med den 22/8 – 2019  

En ny stjernetegnsenergi er i spil for os alle fra i morgen

Nu går vi ind i et nyt stjernetegn og det betyder et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter.

Løvens tegn er astrologisk et ildtegn, Løven er styret af solen og den er fuld af varme, energi, kreativitet og initiativ, den er handlekraftig og stærk. Den rummer gode lederegenskaber og en evne til at imødekomme udfordringer og overvinde dem. Den er perfektionistisk anlagt og går efter det optimale og så er den også social og til glæde fest og farver. Den er naturligt i centrum og Løver trives selvfølgelig bedst med ros, hvorimod de ofte står af på kritik.

Fysisk er den tilknyttet hjertet.

Indenfor sjælens numerologi er Løven et kropstegn, den vil hjælpe os ud i lyset hvor vi kan ses af andre med det vi kan og den vi er, det vi står for og den står stærkt i centrum og har også en rigtig god jegstyrke. Den er dynamisk, optimistisk og positiv og går efter det optimale på alle områder. Fokus er på fysikken og løver har ofte en stærk fysik og mange får en bedre kontakt med deres krop i denne tid, så her er det vigtigt at sætte ind. Solen er vigtigt for os alle og i øjeblikket er der rigtig meget af den, så sid gerne 20 min i morgensolen og saml livsenergi ind til vinteren eller lav levende vand ved at sætte en karaffel i solen til opladning og drik det så.

Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi at vi er gået ind i et nyt stjernetegn.
Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde deres fødselstal herunder.

Eksempel: er du født den 19. Oktober så læs under tallet 19, er du født den 23. Marts så læs under 23.

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i måneden, så målrettes din energi, der skabes overblik i forhold til detaljer og med god evne til at strukturere og få system hvor der er behov. Energien samles og koncentreres og vi ser på hvor vi vil hen og hvordan vi skal handle for at komme det. Den er loyal, trofast og beskytter det nære og de nærmeste, og den kan godt være reserveret overfor nye mennesker og nye muligheder som lige skal ses lidt an for at se om de kan godkendes eller lukkes ind i mere private områder, tættere på og kan de det så lukkes de gerne ind skridt for skridt, ind i varmen. Energien er perfektionistisk og kan lide at have styr på tingene

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i måneden, så går du ind i en forandringsenergi, den retter fokus mod nye veje, nye energier og nye impulser. Den er frihedselskende og sin egen, gør helst hvad den har lyst til. Energien er samtidig meget kreativ og iderig. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være åben for de nye muligheder som der dukker op, da den jo ønsker at ændre på noget. Kæmper vi imod det nye så kan vi blive opleve at blive kastet rundt eller sendt tilbage til start, da energien frem for alt ønsker at lave om på tingene, så gå modigt efter de gode skift der er behov for. Energien kan som sagt gøre dig stærk og modig, men skal bruges fremadrettet for at skabe de gode skift.

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i måneden, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der kommer indefra, følelser, ideer og tanker og at bruge det konstruktivt, som et godt redskab til at få dig selv og det som du ønsker ud. Energien finder gode måder at kommunikere på, og den er også aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være flere eller mange bolde i luften. Der er en del tempo på, men det kan dog være vigtigt at sørge for at koble fra ind imellem, gå ned i gear da vi ellers kan få for travlt og involvere os i for meget. Så husk de mere afslappende aktiviteter i naturen eller yoga eller hvad du nu ellers kan lide som får mere ro på energien og dig.

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i måneden, så bliver energien givende, moderlig og omsorgsfuld, din rummelighed overfor dine nærmeste og dine medmennesker og andet levende øges og du hjælper gerne hvor der er behov. Samtidig så rummer energien stærke healingsevner, som kan anvendes på andre levende væsener, planter, dyr og mennesker mm som har meget gavn af denne energi, og det er tydeligt at børn og dyr søger mennesker der har den med sig fra fødslen eller er påvirket af denne energi i en periode. Der er også meget fokus på sansernes område, det kan være musik, farver, kunst, lækker mad, nydelse, alt der går ind og vækker og aktiverer sansernes område. Der er meget energi at bruge af så sørg for at få den brugt for at undgå at den ophober sig, men hav også fokus på balancen imellem give og modtage.

Er du født den 5, 14 eller 23 i måneden, så åbnes energien, følsomheden øges og ens behov for at være en del af en større sammenhæng, se sig selv som en del af en større helhed øges. Der kommer fokus på mening og dybde og ens intuition i forhold til spirituelle områder bliver stærkere, forbindelsen er simpelthen bedre. Du vil trives bedst i fredelige og kærlige omgivelser både på indre og ydre plan, trivsel, vækst og udvikling er nøgleordet og mangel på dette vil ikke føles ret godt i denne energi, medmindre en udfordring kan vendes til noget konstruktivt selvfølgelig. Mangler der gode omsorgsfyldte, meningsfulde energier i vores liv, så skal vi så vidt muligt gå ind i vores indre verden og skabe den der som en god modvægt.

Er du født den 6, 15 eller 24 i måneden, så åbner energien sig fuldstændigt, den bliver grænseløs, uden bremser og barrierer, men fuld af muligheder. Det kræver dog en stærk skelne evne, for mange muligheder kræver også evnen til at kunne vælge det mest optimale og bedste og dermed også lade det passere som ikke er det. Det er vigtigt at se på hvad vi sender ud i tanker, følelser og energi, og altså også ord og handling og dermed tiltrækker for os selv. Så led energien i en god retning, vær en god kaptajn for dit liv og tag desuden ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sensitivitet og øget sårbarhed. Bed gerne om ekstra beskyttelse fra dine engle, da dine energier er meget åbne.

Er du født den 7, 16 eller 25 i måneden, så handler det om dig og din indre kraft og det som der skal til for at den kan komme op på fuld styrke. At finde ind i dit lys, din kraft, din styrke. Den kræver at du er selvstændig og vil arbejde igennem for at komme i bund med opgaver der venter, rydde op i det som har hobet sig op og som skal afsluttes. Det er vigtigt at du er opmærksom på at hvis der opstår kamp eller konflikt i dit liv, at du så arbejder konstruktivt og bruger din indre kraft til at få tingene løst. Læn dig ikke op af andre, men find svarene i dig selv. Vær ydmyg og taknemmelig for det gode i dit liv, slip kampen. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis der er brug for det, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Du vil lære meget. Brug din power i denne stærke energi.

Er du født den 8, 17 eller 26 i måneden, så kommer der tempo på, energien ruller derud af og der er stort fokus på glæde og flow. Det er dog vigtigt at have energien i snor, lede den mod det der løfter dig, da den godt kan løbe af med os og har den først overtaget styringen, så kan den føles som at køre i karrusel eller rutsjebane, den kan gå op og ned, også følelsesmæssigt så vær opmærksom. Energien er samtidig meget vital og dynamisk og også med en god portion jegstyrke, en stærk solenergi. Men øv dig i at lade energien være i flow, følg glæden, hold styringen og bevar din centrering, gå efter det der løfter dig ind i en opadgående spiral og undgå frem for alt stress og andre ting som kører din energi i bund.

Er du født den 9, 18 eller 27 i måneden så går du ind i det stærke, engletal som retter fokus på din vej og dit livsformål. Dine evner som vejleder eller vejviser aktiveres endnu mere, og de nye områder som du er med til at åbne for vil du arbejde dybere på nu, så du kan bane vejen for andre, gå foran og hjælpe andre fremad, inspirere. Energien vil også spørge dig om du følger din vej og arbejder med det som er det rigtige for dig, for ellers er det måske på tide at korrigere din kurs. Husk også at der er god kontakt opad til dine engle, ekstra hjælp at hente, hvis du beder om det og ekstra beskyttelse at trække på. Da du går foran og hjælper andre fremad, skal du huske at det er dine engle som bærer dig, som hjælper dig fremad hvis de må. Så brug dem og giv dem lov.

Husk også at læse under juli månedenergien som jeg tidligere har postet, da vi jo også har en månedsenergi i spil og den er ret vigtigt også at kende

Silicia Kirsten A. Poulsen  111

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.