Den 1. April 2013

317803_437223399670321_869558215_nDen 1. April 2013

Så er vi nået til april og dermed også en ny månedsenergi som jeg vil skrive om senere på dagen. April er forhåbentlig også måneden hvor foråret kommer for alvor.

1 er en stærk og vital solenergi, den er dynamisk, handlekraftig og powerfuld, den trives godt ude i lyset som midtpunkt og har samtidig stærke jeg kræfter i sig. Den går efter det optimale så derfor er kompromisser ikke interessante, for hvorfor vælge en halv løsning, hvis man kan få det fulde potentiale ud af noget. Energien trives med en vis perfektionisme og har det bedst med orden i sagerne.

I energien udadtil så har vi det stærke bløde engletal som både giver ekstra hjælp, ekstra beskyttelse og ekstra kontakt til ens engle, hvis man er åben for det. Der er fokus på at gå foran og være en form for vejleder eller vejviser i energien og ofte følger der særlige opgaver med denne energi, så der åbnes for nye områder og energier. Husk at det er vigtigt at bede ens engle om hjælp, hvis der er noget man har behov for, da de ellers ikke må gøre noget.

I energien indadtil så har vi en meget åben energi, grænser, begrænsninger og hæmninger opløses, alle muligheder åbner sig, men den kræver samtidig en god rummelighed og tro på at det er ok at gå efter det optimale, så man kan lede energien mod de optimale mål. Ellers spreder energien sig nemlig gerne i alle retninger og vil spejle det man tror på. Energien kan gøre en ekstra sensitiv, derfor kan det være godt at bede om ekstra beskyttelse.

I den samlede energi så er der tempo på, energien ruller med lethed og glæde og der kan være stort flow i den, men igen skal man øve sig i at rumme så hurtig en energi da den ellers godt kan gå op og ned og give en følelse af at være i en rutsjebane. Undgå stress og led energien imod glæde, så den skaber en opadgående spiral og holde flowet, så den ikke løber af med dig.

♥♥♥

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.