Den 25. Februar 2015 <3
25 er en åben, følsom og meget intuitiv energi, den er en god modtager af information og energi oppefra, særligt i forhold til andre mennesker som er det den har sit fokus på. Den er også god til at kommunikere, sætte ord på det som den får ind. Dens særlige fokus er at skabe trivsel og få noget til at vokse og gro, skal udvikling og vækst. Den ser helst sig selv som en del af en større helhed og sammenhæng.
I den udadrettede energi så har vi en meget åben, grænseløs energi. Den er uden bremser, stopklodser og barrierer så den skal bruges optimalt og konstruktivt, den er meget stærk. Igen er denne energi en modtager af lys, energi og information oppefra som skal viderebringes og tages med ud i lyset, ud i virkelighedens verden og gøres brugbart. Det er vigtigt at gå efter det optimale i energien og lade andre muligheder passere.
I den indadrettede energi så er energien målrettet, den giver et godt overblik og sans for detaljer, den er god til at strukturere og få system i tingene. Den er beskyttende af natur og prioriterer det nære og de nærmeste og har i det hele taget sit fokus meget på samspillet med andre. Den er perfektionistisk og går efter det optimale i alt hvad der fokuseres på.
I den samlede energi så har vi et stærkt engletal som fokuserer på vores lederevner og på at hjælpe os der går foran og er med til at åbne vejen for dem som kommer efter. Der er fokus på rådgivning, vejledning, nye ideer og nye veje. Som engletal er det selvfølgelig samtidig en rigtig god ide at trække på hjælpe fra vores engle.
<3