Kan hårde talenergier gøre os syge? og er du klædt på til hvad dine navne og andre tal-energier giver dig? 🙂
Der vil jeg sige både ja og nej. Er der mange 8 og 9 taller i ens energier, så har de en tendens til at tiltrække hårde omstændigheder og de kan være ret vanskelige at arbejde med, men det kan godt lykkes at få dem vendt konstruktivt, men der skal virkelig arbejde for sagen. Personligt er jeg helst fri for disse energier i navnene jeg har set for mange eksempler på mennesker som har haft det alt for svært og jeg synes egentligt at livet nok skal udfordre os rigeligt i forvejen.
9 tiltrækker masser af arbejde og kan have en tendens til at lukke energi inde, hvorimod 8 er lige modsat, den er så åben at den er uden beskyttelse. Det gælder også 17 og 18, selvom kvaliteterne i disse tal er lidt anderledes end grundtallene. 15 kan være vanskeligt at rumme psykisk og 12 kan holde os for meget tilbage. 16 handler om at give slip, men hvad er det lige vi skal slippe? Og hvis disse energier så arbejder sammen med en planet der står i et kropstegn, så kan det give udslag fysisk. Så ja energier kan være en medvirkende faktor ved sygdom, hvis vi i forvejen er disponeret eller de skaber for anspændte energier for os som helhed.
Men mange af os har jo også disse udfordrende tal i vores medfødte energier, det kan være den dag vi er født, det kan være i vores livsvej eller sjælskerne eller i vores udviklings og opgave energi. Og disse energier vil vi have med os hele livet, lige meget hvad vi hedder. Det eneste der kan ændres på er navnene og derfor kan det være en god ide at ændre på disse, hvis de også giver os en masse arbejde.
Og så er der jo også horoskopet som også er mod og medspiller til vores talenergier og det skal der også tages højde for, for vi kan godt have navne med os der umiddelbart er gode, men sættes de så sammen med horoskopet så giver de for meget disharmoni og dermed bliver det sværere at hente noget optimalt ud af dem.
Når det så er sagt så synes jeg at det er rigtig godt med navne som både har nogle af vores rødder i sig og er medfødte og så gerne i kombination med nogle nye. Men ingen mennesker er ens og det er vigtigt at respektere de ønsker og behov der er, jeg kan kun vejlede og det er den vigtigste opgave for mig. Nogle vil have alle navne ændret, mens andre vil beholde alle dem de har, ingen er ens.
Nogle mennesker kunne aldrig drømme om at ændre på deres navne, de er af den holdning at vi skal lære af det vi har og de har hverken lyst til at ændre noget eller tilføje noget Og det er lige så berettiget at have det sådan som det er at være åben for en eventuel navneændring. Her er det bare en rigtig god ide så at vide hvad vi har med os, for jo bedre vi kender de energier, jo bedre kan vi også håndtere dem og er klædt på til at arbejde optimalt med dem.
Vi kan også opleve at vi selv er åbne for at ændre, men at nogle af vores nærmeste ikke er og der er vi nødt til at blande os udenom. Vi kan sørge for optimale energier for os selv, men hvad andre angår så bestemmer de selv, også selvom de har energier med sig som trækker dem i en hård retning. Der er mange måder at lære på og mange veje til det gode liv og hvem ved hvilken skæbne vores medmennesker har valgt, hvad deres opgaver er?
Rammer vi så plet når vi går efter at få de mest optimale navne? Nej ikke altid. Der findes altid flere kombinationer og i første omgang vælges den som er nemmest at få til at passe ind med klientens ønsker. Men der kan godt være andre kombinationer som faktisk ville være bedre i det lange løb. Og nogle gange er det første valg det som senere kan være medvirkende til at åbne os for den kombination som er den allerbedste. Det vil vise sig på længere sigt.
At ændre navn igen og igen giver på ingen måde det optimale, det sætter vores ydre liv på standby og betyder at vi konstant er i proces, med at integrere nye energier og slippe gamle og imens dette foregår så er vi lidt i en venteprosition. Så normalt vil det være en dum ide at ændre for meget.
Dette er til dels min erfaring, men også min holdning til tallenes påvirkning og energier.
Silicia Kirsten A. Poulsen