Det handler alt sammen om fødselsdage
Ud fra den dag du blev født, ud fra den dag dit ægteskab startede, ud fra den dag du flyttede ind i din bolig, ud fra den dag hvor din uddannelse begyndte eller du startede firma.
Alt sammen er fødsler af noget nyt
Og når du har disse fødselsdage så kan du aflæse de overordnede energier og dermed også forstå hvad der er i spil lige nu, tidligere eller kommende perioder. Lige så snart fødslen af noget nyt er sket, kan den jo ikke ændres, medmindre du flytter, bliver skilt eller lukker dit firma, så derfra handler det om at kende energier, vide hvad der er i spil. Og så kan du arbejde konstruktivt med energien
Alt dette skal vi se meget mere på, når jeg til februar starter min nye uddannelse, så det bliver rigtig spændende.
Så ved du f.eks at du flyttede ind et nyt sted den 1. i en måned, så kan du via månedsenergien og stjernetegnsenergien som jeg poster gå ind og læse under tallet 1 og så ved du straks mere om, hvad der er i spil.
Noget jeg så ikke poster er samspillet imellem månedens og stjernetegnsenergin. Er du f.eks i 11 i månedsenergien og 16 i stjernetegnsenergien, så er grundenergien for disse to værdier 2 og 7 og når man så ser på samspillet af disse to så ender det ud i 9 og det er en ret væsentlig energi at kende. Det skal vi også se mere på, når jeg skal til at læse fra mig.
Der kommer hele tiden nye impulser og Sjælens Numerologi udvider sig, men jeg poster det foreløbige program herinde med plads til tilføjelser.
Silicia Kirsten A. Poulsen