MINE PERSONLIGE ERFARINGER OMKRING NAVNEÆNDRING
Og ja der har jeg rigtig mange erfaringer at trække på for jeg har prøvet at ændre navn via flere systemer.
Først via oldtidens numerologi hvor jeg ændrede både mit eget og mine børns navne ud fra frygt, jeg fik jo at vide at mit navn var en kæmpe rygsæk fuld af fejltagelser og at mine børns navne ville gøre dem syge. Og der havde de det fint.Derefter fulgte mange års forvirring omkring hvor kaotisk alting blev og fortvivlelsen omkring de mange år derefter hvor mine børn konstant var syge og nej det var ikke får år, det var 5 – 10 år. Og jeg havde også selv en masse problemer på alle mulige områder, også fysisk.
Derefter kom overgangen til det nye system, en masse ny info, men også et system som reelt ikke var helt færdigt, en system som rummede alle muligheder, men også krævede at jeg lærte at bruge dem. Og ja det har taget nogle år og jeg har til dels brugt mig selv som prøveklud og derfor også ændret navn flere gange for at lære energierne at kende og forstå systemet til bunds.
En anden ting er at der er en overgangsperiode fra det gamle navn til det nye og det skal have sin tid og når du ændrer navn bliver du nulstillet og derefter skal energien bygges op fra bunden af og det er derfor at det tager tid. Og det er vigtigt at forstå den indre proces der går i gang, de gamle energier skal slippes, de nye skal integreres og derefter skal man også lære at bruge de nye energier for det er lidt som at få et nyt stykke værktøj som man aldrig har haft før, der skal arbejdes med det for at mestre det.
En tredie ting er udfordringen ved netop at arbejde med et andet system og ad omveje høre hvordan jeg er blevet dømt af andre numerologer som arbejder med andre systemer, det er ikke småting jeg er blevet dømt for af nogle der mener at de har hele sandheden og det har på et tidspunkt gjort at jeg har været meget tæt på at kaste håndklædet i ringen. Den slags gør virkelig ondt. Men eftersom at det er min sjæls formål at arbejde med dette her så har jeg også været nødt til at forstå at det jeg arbejder med er en vigtig brik for andre og for verden.
Nogle tager gerne patent på at have hele sandheden og når de så møder nogen eller noget som er anderledes, så kan de personer blive meget dømmende. Vi har alle sammen vores grunde til at være her og min er at hjælpe andre og det har jeg heldigvis fået mange tilbagemeldinger på at jeg gør. Og fred med hvad andre numerologer arbejder med, jeg kender mange rigtig søde(det vigtigste er trods alt at de har hjertet på rette sted), jeg fokuserer på mit eget og det som jeg føler er rigtigt for mig og mange andre.
Jeg er helst fri for at gøre numerologi til en skræmmekampagne, med sygdom, død og ulykke, det gavner intet, det skræmmer bare og gør at klienten mister al kontakt til intuitionen, som er nok den vigtigste brik vi har.
Vi har også allesammen svære ting som vi skal igennem, tab af mennesker vi elsker, vi er ikke herre over andres liv, vi kan bede englene om at tage vare på dem og beskytte dem og så overlade det til universets kærlige kraft at det tager over. Og så fokusere på at skabe så meget godt som muligt, velvidende at vi som alle andre er et menneske med fejl og mangler eller sagt på en anden måde, områder hvor vi skal udvikle os og blive bedre.
Tilbage bliver at vi er her for at vokse, udvikle os og lære at give mere, også selvom vi er født under udfordrende energier, der er nogle som er her for at arbejde og sådan skal det være. Og der kan Numerologien bruges som en kraftfuld hjælp til at vi bedre kan gøre det vi er her for.
Silicia Kirsten A. Poulsen