Den 20. August 2019, to dobbelte energier, dog nærmer Jomfruens periode sig med hastige skridt og påvirker allerede
Den 20. August 2019
20 er en blød og blid balance energi med en stærk indfølings og indlevelsesevne i forhold til omgivelserne og andre mennesker. Den er følsom af natur og derfor er det også bedst at undgå ekstremer og i stedet sørge for centrering i os selv.
I forhold til August måned så er der fokus på forandring, nye veje, nye ideer og tiltag, energien er meget kreativ og utraditionel, men gør os også mere selvstændige med behov for uafhængighed og frihed.
I forhold til Løvens periode så har vi endnu en kreativ energi der trives med at lave om på alting, her er det vigtigt at gå efter de fremadrettede forandringer, da energien følger vores fokus, så hvilke forandringer har du behov for?
Der kan også være noget gammelt der skal slippes for at skabe plads til noget nyt.
Overordnet så er energien temmelig åben med fokus på muligheder, så brug den godt.
Den 21. August 2019
21 er en målrettet energi med fokus på overblik. Energien er god til at strukturere, få system i tingene, hvilket der jo ofte er behov for. Der er fokus på detaljer og perfektionismen er i top. Energien er beskyttende af natur i forhold til ens nærmeste, men også i forhold til en selv.
I forhold til August måned så er energien aktiv og kan give temmelig mange bolde i luften, der skal ske noget, der er hele tiden bevægelse igang. Der er også stor fokus på kommunikation via ord, at udtrykke os selv, det vi har på hjerte og det vi har forstand på.
I forhold til Løvens periode så har vi endnu en temmelig aktiv energi og det er vigtigt selv at sørge for at geare ned og få de pauser vi har behov for da energien ikke gør det af sig selv. Uro og forvirring, mangel på overblik fortæller at det er tid til de mere afslappede aktiviteter som f.eks ud i naturen. Sensitiviten er øget og energien er ekstra åben i det indre.
Overordnet så en energi med tendens til at alting går stærkt, så gå efter glæden og det der løfter, undgå stress.