Den 29. og 30. september 2019 :-) to dagsenergier

Den 29. og 30. september 2019, to dagsenergier 

Den 29. september 2019 

29 er en balanceenergi og en kombination af bløde og powerfulde energier, så det kan godt give noget arbejde eller i hvert fald gøre energien noget direkte i natur og væremåde, men grundlæggende er der meget blidhed i energien og en god indfølings og indlevelsesevne i forhold til andre. Og ja naturligvis fokus på balance i det indre og ydre.

I forhold til september måned så har vi en aktiv energi som kan give flere, nogle gange mange bolde i luften der skal ske noget og ja pauserne skal vi selv lægge ind da energien ellers springer let og elegant hen over dem. Der kan være uro i denne energi fordi at den er så aktiv, men den er også rigtig stærk omkring kommunikation og hjælper os til at kommunikere vores eget ud, det vi kan, det vi står for og den vi er.

I forhold til Vægtens energi så er energien livlig og tempofyldt og sætter tempo på fra start af dagen, den ruller derud af og det er virkelig vigtigt at fokusere på glæden, det der løfter i denne energi og undgå stress og det som kører energien i bund. Gå efter at skabe flow og husk at du kan ikke stoppe tempoet, men styre retningen så gå efter den opadgående spiral der skaber succes og er fuld af vitalitet. En rigtig solenergi.

Overordnet så handler energien om at bruge disse stærke energier til at give noget til andre. Sanserne er virkelig aktive og der kan også være gode healingsenergier i spil.

Den 30. september 2019, sidste dag i september og dermed en ny månedsenergi lige om hjørnet.

30 er en målrettet energi med et godt overblik og sans for detaljer, en energi der er god til at strukturere, skabe system hvor der er behov. Der kan godt være noget tempo på denne energi, den fokuserer på vores mål og går efter dem med masser af energi. Den er også ret perfektionistisk anlagt og så prioriterer den det nære og de nærmeste.

I forhold til september måned så har vi en forstærket kommunikationsenergi, her lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, så her er det virkelig vigtigt at kommunikere konstruktivt og positivt, da det ellers hurtigt kan køres af sporet. Energien er både sensitiv og temperamentsfuld. Her handler det om transformation af lave tunge energier til lette og højere energier, negativ til positivt og alt mærkes i vores system.

I forhold til Vægtens periode så har vi et blødt og stærkt engletal med fokus på at rådgive, inspirere, vejlede, hjælpe andre mennesker fremad meget gerne med englenes hjælp, da de her står og tripper og gerne vil være med, så brug dem til alt. Giv dem også lov til at gå foran og rense energien, fjerne forhindringer og i det hele taget hjælpe med hvad der nu er i spil.

Overordnet så er energien meget åben og det kan øge sensitiviteten så husk at bede englene om ekstra beskyttelse og gå efter de bedste muligheder i dit liv.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *