Oktober måned og dermed nye energier i spil :-)

Oktober måned 2019, en ny månedsenergi er i spil 

Så skete det sørme igen. Vi er gået ind i Oktober måned og det betyder et skift i energien for os alle.

Her gælder det den energi der arbejder udadtil i forhold til vores omverden og andre mennesker.

Husk også at læse om energierne for Vægtens tegn da den er i spil et stykke tid endnu 

Oktober er hurtig og aktiv, og symboliseres ved et hjul der ruller eller en spiral i bevægelse, og den kan gå opad, indad eller nedad, men på grund af årstiden så bevæger den sig noget indad. Energien er stærk og vital, men det kan gå så hurtigt at det føles som om ens liv til tider er som at køre i rutsjebane, det kan gå op og ned. Det er dog mulige at lede energien imod glæde og flow. det der løfter os ved og dermed undgå den stress tendens der kan ligge i hurtige energier.

Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, da det er månedsenergien for os alle. Så er du født f.eks den 3. Januar så læs under tallet 3. Og er du født den 10. November så læs under tallet 10 

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned af året, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der er behov for, lyst til og energi til og give det ud til ens omverden og andre mennesker. Det kan være tanker, følelser, ideer eller meninger der udtrykkes, i samspillet med andre. Energien er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Da der er en del tempo på, så det kan være vigtigt indimellem at sørge for at finde noget ro, huske at trække vejret dybt og koble fra, det sker ikke altid af sig selv. Der er god jegstyrke i energien, en god periode til at sætte ord på det du ønsker 

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en energi der handler om at have omsorg, hjerterum og kærlighed til din omverden og andre mennesker, en energi hvor det handler om at give og hjælpe, gøre en forskel og også rumme andres forskelligheder. Energien er meget sansende af natur så derfor kan der også være fokus på områder som mad, musik, smag, duft eller naturen og farvernes verden, alt der aktiverer dine sanser. Endelig så rummer energien gode healingsevner som kan komme andre til gavn på mange forskellige måder, alt efter hvordan du bedst arbejder med dette. Det kan være dine planter, din hund eller dine børnebørn etc der suger til sig 

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig, den bliver mere følsom, mere intuitiv og der kan komme rigtig stærkt fokus på det spirituelle, at arbejde med dette. Sæt din intuition først her, så går det bedst og sørg så for at prioritere det gode, det som handler om trivsel, udvikling og vækst og skru ned for det negative så du undgår at det fylder for meget i din hverdag og dermed påvirker dit liv for meget. Spring tv avisen over og undgå de områder hvor der er for mange konflikter. Søg efter det som giver mening i dit liv og giv det første plads i dit liv 

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig fuldstændig, den bliver grænseløs og uden bremser, stop klodser og barrierer, det betyder også at den kan være sværere at styre, og vigtigt at lede i en god retning fordi at den uden lederskab spreder sin energi i alt for mange retninger og det kan være svært at sige til og fra, mærke grænser. Så meget desto vigtigere er det at gå efter det bedste og mest optimale og lade alt andet passere og husk også at bede den guddommelige kraft og dine engle om ekstra beskyttelse, da du kan være ekstra sårbar og sensitiv i denne energi. Til gengæld rummer den alle muligheder, her åbner alting sig så ønsker du at nå stjernerne og realisere drømme, er der godt stof til dette her 

Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet på din evne til at stå fast og holde ved eller turde gå imod strømmen og gå indad. Energien kræver at du er selvstændig, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, får ryddet op og hvis der opstår udfordringer i dit liv, så arbejd konstruktivt og brug din styrke til at få tingene løst. Lad være med at kæmpe, men brug din indre kraft. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Få brugt din energi, også fysisk 

Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så er der power på, energien er vital, dynamisk og handlekraftig, men også positiv og optimistisk, en solenergi. Der er meget tempo på, så her skal du virkelig tage styring i energien og lede den mod glæden, mod det som løfter din energi og undgå det som skaber stress og kører dig i bund. Der kan være meget succes at hente i denne energi, når du går efter at være en sol og en god leder for andre, men også når du prioriterer det som du brænder for og udbreder det til andre. Husk at tage styringen i denne energi, vælge retning for ellers kan den nemt komme til at føles som lidt af en rutsjebane 

Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så har vi et stærkt engletal som fokuserer på din vej, på dine evner som vejleder og vejviser for andre. Det kan være du er med til at åbne og bane vejen for nye områder og muligheder, nye veje og ideer, hvor du hjælper og inspirerer andre. Samtidig så kan den give ekstra hjælp oppefra og ekstra stærk kontakt til dine engle, det går begge veje, hvis du er åben for dette og lidt bevidst. Tallet kaldes også at gå i englenes fodspor, fordi at de her ofte går foran og baner vejen for dig,fjerner blokeringer og tager en del af arbejdet på sig, hvis du altså beder dem om det og giver dem lov 

Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en energi med et godt overblik og sans for detaljer, det betyder også at den er perfektionistisk og fokuserer rigtig meget på de små ting, at de også skal være i tip top, alting skal helst være 110 % i orden. Og den kan kræve arbejde med dit selvværd og tro på at du gør tingene godt nok. Energien har god sans for enkelthed. Denne energi arbejder bedst i nuet og bevæger sig gradvist fremad, et skridt ad gangen, det er bedst at undgå at forcere tingene, have for travlt for så vil energien bremse dig og bede dig sætte tempoet ned. En grundig energi der hellere øver sig en gang for meget end for lidt, den trives bedst når alle brikker er vendt og alt er nøje gennemtænkt <3

Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ, iderig og fuld af inspiration. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som ens liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at bliver skubbet derud. Energien følger dit fokus, så se i den retning du ønsker at gå for det vil hjælpe dig til at gå efter de fremadrettede forandringer og til så vidt muligt at undgå dem der føles som tilbageskridt. Sørg også generelt for gode energier omkring dig 

Silicia Kirsten A. Poulsen  111 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *