Den 4. og 5. Juni 2020

4. Juni er kreativ og utraditionel af natur, den er sin egen, lystbetonet, frihedselskende, selvstændig og en energi hvor der er stor fokus på forandring, men det er dig der skal sørge for at den bliver fremadrettet, så fokuser på og gå efter det bedste.
I forhold til Juni måned og Tvillingens periode så har vi en temmelig aktiv energi der kan give meget aktivitet, mange bolde i luften og også en tendens til uro. For meget uro og kaos fortæller at der er behov for en pause, så tag den. Der er desuden rigtig meget fokus på alt via ord, det kan være direkte tale, ord på skrift, fokus på at få kommunikeret dit eget ud, det du har på hjerte.
Overordnet så er der bare tempo på dagen, så gå efter glæden og undgå stress.
5. Juni er aktiv i sin energi og kan godt lide at være i gang, multitaske og også her er der stor fokus på kommunikation via ord.
I forhold til juni måned og Tvillingens tegn så er energien meget sensitiv, her ryger alt nemt ind i systemet og påvirker os, andres energier, omgivelsernes energier, og det med ord kan kræve ekstra balance og ekstra fokus på at sørge for en positiv kommunikation. Sanserne får et ekstra plus på, der er flere antenner i spil. Nogle vil have lyst til at være alene sådan en dag, så påvirkes man ikke så meget af andre og i hvert fald er det vigtigt med ro, at nulstille og rense systemet når vi har taget energi ind, da det ellers kan ophobe sig og påvirke vores balance.
Overordnet en dag hvor man tager det roligt, et skridt ad gangen og holder sin energi i nuet.
Kh Silicia