Den 29. juni 2020

3 dagsenergier
I går den 28. juni 2020
28 juni
28 var en åben og følsom, men også perfektionistisk energi med fokus på andre, ikke så mange grænser i 28, men gode lederegenskaber.
I forhold til månedsenergien havde vi et stærkt engletal med fokus på at hjælpe andre fremad. I forhold til Krebsens tegn var vi noget på arbejde, en energi der var lige så indadvendt som 28 er udadvendt, så meget modsatrettede energier og ja altså en arbejdsenergi, hvor der skulle arbejdes igennem i det indre og måske også det ydre. Men også hjælp at hente i forhold til at gøre arbejdet fra vores engle. Personligt synes jeg at dagen var tung, men sov heller ikke meget om natten på grund af varmen.
29 juni
29 er en stærk energi der samtidig har sit fokus på balance i forhold til relationer. Energien kan være ligeud af posen, kalder en spade for en spade, men der er også meget fokus på at skabe balance i sine relationer.
I forhold til månedsenergien så er energien langsom, holder sig i nuet og der er stor fokus på detaljer, at gøre alting 110% men også på at leve livet enkelt, en meget sammensat energi.I forhold til Krebsens tegn er energien til gengæld hurtig, tanker og følelser og energien i os kan have fart på, en energi med fokus på glæde,men også en energi hvor det er vigtigt at undgå stress. Overordnet to modsatrettede energier, en langsom og hurtig, så fokus på at få dem til at samarbejde, fokus også på forandring.
30. juni
30 er en målrettet energi med et godt overblik og fokus på detaljer, en energi der er god til at strukturere, skabe system ved behov, men også en perfektionistisk energi. Selvom der er tempo på energien, så er der samtidig noget beskyttende i den.
I forhold til månedsenergien så er der fokus på forandring, nye veje, nye ideer, nye muligheder, en energi der godt kan lide at lave om på det meste, skabe noget nyt, men også en energi hvor det er vigtigt med de positive, konstruktive forandringer. I forhold til Krebsens tegn så har vi et stærkt engletal med fokus på at lede andre mennesker fremad, det kan være både ved at inspirere og vejlede. Englene rykker tæt på her og ønsker at hjælpe os og dem vi hjælper, være en del af arbejdet og det fjerner gerne nogle af hindringerne på vores vej. Overordnet så er energien omsorgsfuld og givende, men også sansende og nydende.
Kh Silicia