Den 2. Juli 2020

Tre dagsenergier, den 1. 2. og 3. juli
Den 1. juli
1 var en stærk solenergi, god integritet, vitalitet, udstråling, lederevner og meget positivitet.
I forhold til månedsenergien så sættes tempoet dog ned, det gik langsomt fremad og det var bedst at være i nuet. I forhold til Krebsens tegn så havde vi en arbejdsenergi, arbejde i det indre, arbejde i det ydre, her krævedes der noget ekstra af os. der skulle arbejdes i dybden i detaljer. Overordnet blev vi holdt i nuet.
Den 2. juli
2 er en blød og blid balanceenergi som hele tiden er i samspil med relationer omkring os, det kan være bør, klienter, kunder etc. Den ønsker balance i det ydre og balance i det indre, så bedst at undgå ekstremer.
I forhold til månedsenergien så er der fokus på forandring, nye veje og ideer, nye impulser og det er vigtigt at gå efter at skabe de optimale nye tiltag i vores liv. I forhold til Krebsens tegn så er energien livlig og hurtig, her er det vigtigt at følge glæden og undgå stress. Overordnet så er dagen aktiv.
Den 3. juli
3 er en målrettet energi, godt overblik og sans for detaljer, der ønskes struktur, overblik og styr på tingene. De nære relationer prioriteres.
I forhold til månedsenergien så er der meget fokus på aktivitet, der kan være mange bolde i luften og så handler det meget om kommunikation via ord. I forhold til Krebsens tegn så har vi et godt engletal, god hjælp at hente både til os selv, men også til at rådgive eller inspirere andre. Overordnet så er energien omsorgsfuld og sansende.
Kh Silicia