Skyttens tegn :-)

Skyttens tegn 22/11 – 2020 til 21/12 – 2020 🙂 

Så nåede vi den for nogen længe ventede Skytte og det betyder et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter. Alt efter hvilket tal du er født under fra 1 til 31 i løbet af hele året, i en hvilken som helst måned, kan du gå ind og læse om tallet herunder og se hvad der overordnet er på spil for lige netop dit tal. Så er du f.eks født den 3. Maj så læs under tallet 3.Skytten er astrologisk et ildtegn, og der er fokus på ideer, kreativitet og inspiration, ofte mere end vi kan nå at bruge. Skytten har også en stærk intuition som ofte viser sig i billeder, farver, figurer eller former. Ilden giver rigtig meget energi og aktivitet i dette tegn, så der kan være gang i den.Ud fra sjælens numerologi er Skyttens tegn et spirituel tegn, så derfor har det en rigtig stærk kontakt opadtil, skytten kan ses som en tragt opadtil hvor det vælter ned med masser af impulser.
Mange Skytter kan have clairvoyante evner i mere eller mindre grad og det er meget vigtigt at de lytter til deres første indskydelser, da det er deres intuition som guider der. De er ligeledes meget selvstændige og frihedselskende af natur, de kan lide at være deres egne og trives bedst med at gøre hvad de har lyst til.Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi at vi er gået ind i et nyt stjernetegn.Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde deres fødselstal herunder. Så er du født den 2. Maj så læs under tallet 2, er du født den 10 juni så læs under tallet 10 etc.

🙂🙂🙂Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i måneden, så åbner energien sig fuldstændigt, den bliver grænseløs, uden bremser, fuld af muligheder. Det kræver dog en stærk skelne evne og styring, for mange muligheder kræver jo også evnen til at kunne vælge det mest optimale og bedste ud og lade alt andet passere. Desuden ekstra fokus på mærke grænser, både egne og andres, sige til og fra, tage vare på sig selv hvilket de åbne energier kan have svært ved. Så sørg for at at tage styring i energien. Det er vigtigt at undgå at sprede din energi i for mange retninger, at holde den samlet omkring det som er vigtigst, husk at sige nej indimellem, lad det mindre optimale passere. Så led din energi i en optimal retning og tag også ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sensitivitet. Bed gerne om ekstra beskyttelse fra din skytsengel ved behov, da dine energier er meget åbne
❤
Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i måneden, så er det tid til at finde din styrke frem, du skal ind og stå i dit eget lys og egen kraft, upåvirkelig af dine omgivelser og mennesker omkring dig. Kender du ikke din kraft så vil du blive prøvet og blive udfordret til at stå alene for at finde ind til den, så det kan være du søger ensomhed indimellem, også for at lade dine batterier op. Det kan også være nødvendigt at gå imod strømmen, skille dig ud da nogen jo skal gå foran og bane vejen og det kræver ekstra power. Den også kræver at du er selvstændig, vil arbejde igennem for at komme i bund med opgaver der venter, og du skal være opmærksom på at hvis der opstår kamp eller konflikt i dit liv, at du så arbejder konstruktivt og bruger din indre kraft til at få tingene løst. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis der er brug for det, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Du vil lære meget.
❤
Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i måneden, så kommer der tempo på, energien ruller derud af og der er stort fokus på glæde og flow. Det er dog vigtigt at have energien i snor, have en vis styring og være opmærksom, da den godt kan løbe af med dig og har den først overtaget styringen, så kan du føle det som om du er er i en rutsjebane, den kan gå op og ned, især følelsesmæssigt og det kan skabe for meget stress i dit system, som helst skal undgås, så gå efter glæden, det der løfter. Energien er samtidig meget vital og dynamisk, en solenergi og har også en god portion jegstyrke. Sørg for at følge energien uden at miste styringen, husk at du altid kan skifte retning hvis noget føles for træls og bevar også din centrering, Undgå det som skaber stress i dit system, da det kan køre din energi i bund, eller håndter udfordringer på en anden måde for at undgå det
❤

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i måneden, så går du ind i det stærke, engletal som retter fokus på din vej og dit livsformål. I denne energi bliver der fokus på dine lederevner. Dine evner som vejleder og rådgiver for andre vil øges og dine opgaver som vejviser aktiveres endnu mere, så du kan hjælpe med at bane vejen for dem som har behov for hjælp til at komme fremad. Så vær dig selv, vær et eksempel i din måde at leve på, brug dine ideer til gavn for andre eller vær en god rådgiver for dem. Energien vil også spørge dig om du følger din vej og arbejder med det som er det rigtige for dig, om du arbejder med de opgaver du har valgt at udføre, for ellers er det på tide at korrigere din kurs. Husk også at der er god kontakt opad til dine engle, ekstra hjælp at hente, hvis du beder om det og ekstra beskyttelse. Lad dine engle bane vejen for dig, brug dem.
❤
Er du født den 5, 14 eller 23 i måneden, så sættes tempoet nu ned for at du kan komme ned i dybden, i detaljerne. Så prøver du at nå en masse så vil du mærke at du skal tage det mere roligt og tage et skridt ad gangen, flytte dig gradvist. Lad være med at se så langt frem, tag det roligt, det er de små skridt som skaber de store resultater i sidste ende. Øv dig, dygtig gør dig, vær grundig så du kan stå inde for det som du giver ud til andre. Energien prioriterer at arbejde i nuet, være til stede for at bygge energi op, så hav fokus på at bygge noget godt og konstruktivt op. Plej også din krop, spis sundt. Undgå at fokusere på for langsigtede mål, der får dit fokus væk fra dig selv. Arbejd dig gradvis fremad, skridt for skridt. Nyd nuets energi, vær til stede.
❤
Er du født den 6, 15 eller 24 i måneden, så går du ind i en forandrings energi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ og iderig og totalt utraditionel. En forandrings energi betyder også at det er godt at være åben for de nye muligheder som der dukker op, da den jo ønsker at ændre på noget af det som er kørt fast eller har været i stilstand, fordi at der findes bedre muligheder. Kæmper man imod det nye så kan man blive lidt kastebold for denne omskiftelige energi, så vær på forkant og vær åben for den forandring som dit liv har behov for. Fokuser på det du ønsker frem for det som du ikke gør, da energien følger dit fokus. Energien styrker dit mod, men skal bruges fremadrettet for at skabe de gode skift, så husk på hvor du vil hen og gå efter det.
❤
Er du født den 7, 16 eller 25 i måneden, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der kommer indefra, følelser, ideer og tanker, meninger og holdninger og bruge det konstruktivt, udtrykke dig selv via ord både privat og i forhold til arbejde. Energien er kreativ, og finder gerne nye måder at kommunikere i, den er også meget aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Så det er op til dig at geare op eller ned efter behov. Uro og forvirring betyder at du skal geare ned. Der er en del tempo på og den kan have god jegstyrke, det kan dog som sagt være vigtigt at sørge for at koble fra ind imellem, da du ellers kan få for travlt, det vil sige gå lidt ned i gear, få slappet af f.eks ved at komme ud i naturen eller andre hyggebeskæftigelser, der slapper af. Bevægelse er der som regel hele tiden i denne energi.
❤
Er du født den 8, 17 eller 26 i måneden, er der særligt fokus på forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på at holde en optimal, positiv, konstruktiv og givende dialog, da det så er dette som forstærkes. Der kan godt være power på og temperamentet kan være ekstra aktivt. Energien kan gøre dig følsom for stemninger og energier i dine omgivelser, f,eks fra andre mennesker så der kan være behov for ekstra beskyttelse, især psykisk. At rense din energi indimellem med et brusebad af lys eller på andre måder, kan også være nødvendigt og godt, da du her har et par ekstra antenner ude og derfor nemt tager noget fra dine omgivelser ind i dit system. Og når det har tjent sit formål så skal jo ud igen. Men se det som en gave.
❤
Er du født den 9, 18 eller 27 i måneden så er det tid til at give slip, det kan være at du er kørt fast i hverdagens rutiner, at du er blevet for fastlåst i dine nære relationer eller trænger til et nyt syn på dig selv. Det kan være gamle følelses og tankemønstre som der skal kigges nærmere på. Det gamle skal slippes før der kan skabes plads til noget nyt. så vær modig og bevæg dig gerne ud på dybt vand. Find tilliden til at alt er godt, giv slip også selvom du endnu ikke har set hvad der venter henne om næste hjørne, se hvad der kommer. Og hav tillid til at der er en årsag og grund til det du gennemlever, find den røde tråd i dit liv og overgiv dig til den guddommelige kraft, lad din intuition lede dig på vej og slip viljen for en stund. Lad dine guides skabe nye veje og unikke muligheder for dig og lad dig bære.
❤
Kh Silicia

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.