December 2020 :-)

Glædelig december måned 2020 til jer alle 🙂

Ja nu er der en ny månedsenergi i spil og her gælder det særligt at de næste tre uger så ligger vi i dobbelte energier, det vil sige at den energi der er i spil i forhold til Skytten og December måned er ens, det vil sige at vi alle ud fra vores tal ligger i dobbelte energier, og det samme gælder i dagsenergierne. Som et eksempel vil jeg bruge mig selv, jeg er født den 27 med 9 i tværsum og alle født under dette tal ligger i dobbelt 16 i denne periode. Så eftersom at du er i energien dobbelt så læs den hellere lige et par ekstra gange.Faktisk så har jeg set frem til dette, til December, fordi at jeg hele året, men også i november har været i en yderst sensitiv energi som det har krævet ekstra af mig at rumme, jeg har lært meget, men nu er jeg ved at være klar til at give slip og komme videre til noget helt nyt.

December måned retter fokus på de små glæder, at nyde øjeblikket og være tilstede, den handler om at bygge energi op, man kan sige at vi bygger op til en glædelig juleaften eller vintersolhverv, vi fylder den mørke tid med glæde, nærhed og lys indtil vi går mod lysere tider. Energien er bedst når vi tager et skridt ad gangen, flytter os gradvist for at få alle detaljer og dybden med og vi kan godt blive bremset af indre eller ydre omstændigheder, hvis vi får for travlt, stresser for meget og dermed kommer væk fra os selv. Her handler det bare om at være i det der er væsentlig for hjertets trivsel.Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, da det er månedsenergien for os alle. Så er du født den 3. Januar så læs under tallet 3, eller den femte juni, så læs under tallet 5.

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned af året, så åbner energien sig fuldstændig, den bliver grænseløs og uden bremser, stopklodser og barrierer, det betyder også at den kan være sværere at styre, og at det er rigtig vigtigt at lede den i en god retning fordi at den uden lederskab spreder sin energi i alt for mange retninger og det kan være svært at sige til og fra, mærke grænser, så lige pludselig har du sagt ja til en masse du ikke har brug for eller ønsker. Så meget desto vigtigere er det at gå efter det bedste og mest optimale og lade alt andet passere og husk også at bede den guddommelige kraft og dine engle om ekstra beskyttelse, da du kan være ekstra sårbar og sensitiv i denne energi. Til gengæld rummer den mange muligheder, her åbner alting sig så ønsker du at nå stjernerne og realisere drømme, er der godt stof til at gå efter dette her, hvis du retter dit fokus i den retning vel og mærke ❤

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet på din evne til at stå fast og holde ved eller turde gå imod strømmen og gå indad i din kraft, stå stærkt i den.. Energien kræver at du er selvstændig, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, får ryddet op og hvis der opstår udfordringer i dit liv, så arbejd konstruktivt og brug din styrke og power til at få tingene løst. Lad være med at kæmpe, men brug din indre kraft. gå ind i dit lys, du kan meget mere end du tror. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende, både for at lade op, men også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Få brugt din energi, også fysisk ❤

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så er der power på, energien er vital, dynamisk og handlekraftig, men også positiv og optimistisk, en solenergi. Der er meget tempo på, så her skal du virkelig tage styring i energien og lede den mod glæden, mod det som løfter din energi, skaber flow og undgå det som skaber stress og kører dig i bund. Vælg hele tiden den opadgående spiral til. Det er meget vigtigt. Der kan være meget succes at hente i denne energi, når du går efter at være en sol og en god leder for andre, men også når du prioriterer det som du brænder for og udbreder det til andre, at du gør det du er bedst til. Husk at tage styringen i denne energi, vælge retning for ellers kan den nemt komme til at føles som noget af en rutsjebane, op og ned ❤

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så går du ind i et stærkt engletal som fokuserer på din vej, på dine evner som vejleder og vejviser for andre. Det kan være du er med til at åbne og bane vejen for nye områder og muligheder, nye veje og ideer, hvor du hjælper, vejleder og inspirerer andre. Samtidig så kan den give ekstra hjælp oppefra og ekstra stærk kontakt til dine engle, det går begge veje, hvis du er åben for dette og lidt bevidst. De ønsker samarbejde. Tallet kaldes også at gå i englenes fodspor, fordi at de her ofte går foran og baner vejen for dig,fjerner blokeringer og tager en del af arbejdet på sig, hvis du altså beder dem om det og giver dem lov. Så brug dem og energien godt, det er ikke så ofte du er i den ❤

Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en energi med et godt overblik og sans for detaljer, det betyder også at den er perfektionistisk og fokuserer rigtig meget på de små ting, at de også skal være i tip top, alting skal helst være 110 % i orden. Og den kan godt kræve arbejde med dit selvværd og tro på at du gør tingene godt nok, netop fordi du går efter det bedste. Energien har også god sans for enkelthed og at være nærværende i det nære. For energien arbejder bedst i nuet og bevæger sig gradvist fremad, et skridt ad gangen, det er bedst at undgå at forcere tingene, have for travlt for så vil energien bremse dig og bede dig sætte tempoet ned. Og så er der fokus på kroppens behov, pasning og pleje, mad med energi, luft, lys og bevægelse. Og glemmer du det, skal småskavankerne nok komme frem og minde dig om det. En grundig energi der hellere øver sig en gang for meget end for lidt, den trives bedst når alle brikker er vendt og alt er nøje gennemtænkt eller bare at være ❤

Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ, iderig og fuld af inspiration. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som dit liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at bliver skubbet derud. Energien følger dit fokus, så se i den retning du ønsker at gå for det vil hjælpe dig til at gå efter de fremadrettede positive forandringer og til så vidt muligt at undgå dem der føles som tilbageskridt eller dem der vender op og ned på alting. Sørg også generelt for gode energier omkring dig, da det påvirker til positive fremskridt <3

Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt muligt, det der er behov for, lyst til og energi til, det der er på hjerte og give det ud til ens omverden og andre mennesker, alt handler om ord og udtryk her. Dialog, samspil, direkte og på skrift. Energien er også aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Da der er en del tempo på, så det kan være vigtigt indimellem at sørge for at finde noget ro, huske at trække vejret dybt og koble fra, det sker ikke altid af sig selv. For ellers kan det give for meget uro for psyken og gå ud over nervesystemet. Så husk de aktive pauser, yoga, ud i naturen, Tai chi eller hvad der nu ellers skaber ligevægt. Og de rolige måltider ❤

Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned, er der særligt fokus på forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på en optimal, konstruktiv og givende dialog, da det så er dette som forstærkes. Energien kan gøre os ekstra følsomme overfor stemninger og energier i vores omgivelser, f,eks fra andre mennesker så der kan være behov for ekstra beskyttelse, især psykisk. Skelne evne er vigtigt her, hvad er dit, hvad er andres energier. At visualisere at du renser din energi indimellem med et brusebad af lys kan være nødvendigt og godt, da du så får det ud som du samler op i dit system og bliver nulstillet. Dette skyldes at du har et par ekstra antenner på og derfor nemt tager energier fra dine omgivelser ind, som så gerne skal sendes videre, transformeres og renses. Kom endelig også ud i naturen og lad sanserne sprudle positivt, vær kunstnerisk, syng og dans, find gode måder at transformere energi på, lav lækker mad, hør eller spil musik, det hjælper rigtig meget ❤

Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at give slip på det gamle, det kan være at du er kørt fast i hverdagens rutiner, at du er blevet for fastlåst i dine nære relationer til andre eller trænger til et nyt syn på dig selv. Det kan være du har ophobet energi i dit system. Det kan også være gamle følelses og tankemønstre som der skal kigges nærmere på. Det gamle skal slippes for at der kan blive plads til noget nyt og bedre. Find tilliden til at alt er godt, giv slip også selvom du endnu ikke har set hvad der venter henne om næste hjørne. Hav tillid til at der er en årsag og grund til det du gennemlever, find den røde tråd i dit liv, overgiv dig til den guddommelige kraft og lad din intuition lede dig på vej. Slip viljen og lad dine guides tage over, gør det du får besked på, følg tegnene, her bliver du for alvor guidet, hør efter, det gør alting så meget nemmere for dig. Her kan man tale om blind tillid, først bagefter eller senere ved du hvorfor du skulle sige eller gøre noget bestemt. Lad dine guides finde genvejene for dine ønsker ❤

Kh Silicia🙂

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.