Vædderens tegn :-)

Vædderens tegn 20/3 – 2022 til og med 19/4 – 2022 ❤

Vi er gået ind i et nyt stjernetegn her til aften, nemlig Vædderens tegn og det betyder et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter.

🙂

Vædderens tegn er et ildtegn, det er fuld af energi, dynamik og handlekraft og meget igangsættende, det er et pioner tegn som er god til at igangsætte nye impulser og ideer. Samtidig så varsler det forårets komme, vi har nemlig jævndøgn i dag og vender energien mere udad. Der vil være mere varme i energien. Vejret kan give rusk og regn, sol og vind, være temmelig omskiftelig.

🙂

Vædderens tegn er også et sjælstegn, det vil sige at der bliver fokus på følelsernes og psykens område. I Vædderens energi så føler vi noget og så handler vi, der er ikke så mange overvejelser der og energien kan også være temmelig impulsiv. Det er også godt i Vædderen at finde områder at få brugt vores energi på, så vi undgår at den hober sig op i vores system. 🙂 Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi at vi er gået ind i et nyt stjernetegn. Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde jeres fødselstal herunder. Så er du f.eks født den 4. November så se under tallet 4. Husk også at læse under det tidligere hjertebillede om marts månedsenergi som stadig er i spil og giver andre energier til dig end Vædderen.

🙂

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i måneden, så åbner energien sig endnu mere, den bliver grænseløs og alt kan lade sig gøre, alle muligheder er der, hvis vi ellers tager vores kaptajns-kasket på og leder energien mod de gode mål. Undgå at sprede energien for meget, saml den og ret den mod dine ultimative drømme, lev som om du allerede er der. Selvom energien er sensitiv så kan du omgive dig selv med lys og dermed give dig selv den bedste beskyttelse. Gå efter det bedste og mest optimale og tillad alt andet at passere. ❤

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i måneden, så er det tid til at finde din styrke frem, du vil blive prøvet på den, udfordret til at gå ind i dig selv, stå i dit egen lys og din egen kraft. Den kræver at du er selvstændig, vil arbejde igennem for at komme i bund med opgaver der venter, få ryddet op i det ydre og indre og du skal være opmærksom på at hvis der opstår kamp eller konflikt i dit liv, at du så arbejder konstruktivt, slipper det og bruger din indre styrke til at få tingene løst. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis der er brug for det, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Ultimativ power ❤

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i måneden, så kommer der mere power på, energien er stærk og der er meget vitalitet og handlekraft i den, meget dynamik og solkraft kombineret med marsenergi. Energien kan også betyde at du bliver mere direkte i væremåde og udtryk, at du viser direkte hvem du er og hvad du står for og så må andre tage dig som du er eller ej. Der er en god portion perfektionisme i energien, gode lederevner og du går altid efter det optimale, kompromisser kommer meget nødigt på tale. Du følger dit eget også selvom du skal klare det selv. Og så vil du kunne lide at der er orden i sagerne, det er et must ❤

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i måneden, så går du ind i en feminin balanceenergi som retter fokus på din vej og dit formål i dette liv. Den vil spørge dig om du er i balance og er hvor du vil være, om du har fundet dit ståsted, der hvor du hører hjemme eller om noget skal korrigeres eller rettes ind. Energien kan gøre dig mere følsom og svingende, du balancerer hele tiden og så vil din indlevelses og indfølingsevne i forhold til andre forstærkes meget. Der er generelt meget glæde og kærlighed i energien, men du skal være opmærksom på at bevare din centrering og have dig selv med, også i forhold til andre mennesker ❤

Er du født den 5, 14 eller 23 i måneden, så målrettes energien mere i detaljer, du vil se på hvor du kommer fra og hvor du vil hen, se på dine mål og skabe mere overblik. Du vil have fokus på at få mere orden og system i tingene. Energien giver dig en god beskyttelse og sørger for at du ser andre mennesker lidt an før du lukker dem ind, du mærker efter om de skal være en del af dit liv. Loyaliteten er i top i forhold til de mennesker der har stor prioritet i dit liv og i det hele taget prioriteres det nære og de nærmeste rigtig meget. Overordnet er der fokus på andre eller forholdet til relationer i denne energi ❤

Er du født den 6, 15 eller 24 i måneden, så går du ind i en meget blød og fin, spirituel energi, et engletal. Det er et tal der kræver en god balance i dig, fordi at det er utrolig følsomt, påvirkelig, svingende, og indlevelsesevnen er meget stærk i det, så du kan give dig selv fuldt ud til andre mennesker eller områder du fokuserer på. Der er det ekstra vigtigt at være obs hvor du giver af dig selv og din energi, sørge for at det er til områder eller mennesker hvor der er åbenhed for forandring, der hvor energien løfter sig og du automatisk får noget igen. Nyd det blide engletal og brug det konstruktivt hvor du kan, den kreative energi er også i top ❤

Er du født den 7, 16 eller 25 i måneden, så handler det om kommunikation og aktivitet, her især omkring områder hvor samspillet med andre er i fokus. Energien har samtidig et godt overblik og sans for detaljer, derfor er den også særlig god, hvis vi kommunikerer meget på skrift, da det kræver ekstra struktur og klarhed. Det kan også være undervisning og rådgivning. Den har også fokus på at udtrykke følelser og tanker eller intuitive ideer og impulser. Energien er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være flere bolde i luften så du skal selv geare op og ned efter behov ❤

Er du født den 8, 17 eller 26 i måneden, så kommer det til at handle om andre mennesker, om at give og hjælpe og gøre en forskel. Den er rummelig, favnende, moderlig, varm og omsorgsfuld. Energien rummer også meget stærke healingsenergier som kan komme mennesker, dyr og planter til gavn eller jorden selv, især i denne tid. Udover dette så har den fokus på sanserne, der kan blive ekstra fokus på hvad der stimulerer synet, hørelsen, lugt og smagssans og så selvfølgelig følesansen og den intuitive sans. Det handler også om nydelse og kreativiteten øges ❤

Er du født den 9, 18 eller 27 i måneden så åbnes din intuition mere, du åbnes i forhold til spirituelle områder og energier og alt går mere klart igennem. Der vil være særligt fokus på andre mennesker og kommunikationen vil også være god, så du bedre kan udtrykke din intuition via ord. Energien kan gøre dig søgende, du vil fokusere på alt det som skaber trivsel og vækst, får noget til at vokse og gro og dermed også skabe mere af det. Der er også fokus på at få helhed og sammenhæng i livet og at du ser dig selv som en del af andre og en større helhed. Du lever i universet og er universet ❤

Kh Silicia 111 ❤ ❤ ❤ 111

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.