Marts 2013

31 martsMarts 2013

Vi er gået ind i Marts måned og det betyder et skift i energien for os alle.
Her gælder det den energi der arbejder udadtil i forhold til vores omverden og andre mennesker.

Marts er en målrettet energi, lysten til at sætte sig nye mål vågner i takt med foråret, der kommer fokus på detaljerne, på de små ting og ens overblik vokser i takt med lyset. Indre erkendelser kommer frem i lyset og blander sig med erhvervet viden vi har lært, visdom og viden forenes for at gøre det brugbart. Fokus er på det nære og ens nærmeste.

Energierne gælder lige meget hvilken tid på året man er født, da det er månedsenergien for os alle.
♥♥♥

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned, så er der power på, energien er vital, stærk og handlekraftig, men også positiv og glad, en solenergi. Der er tempo i energien, den ruller stærkt det meste af tiden, derfor er det også vigtigt at følge glæden og flowet i den gode retning i en opadgående spiral. Undgå stress, undgå at kæmpe imod, da det kan gøre at ens liv går for meget op og ned som i en rutsjebane eller kan gøre at man kører sig selv ned . Tempoet er hurtigt, så sørg for at huske at det er dig der styrer energien og skift retning ved behov, det er måden at håndtere denne energi, for den er konstant i bevægelse ♥

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i en hvilken som helst måned, så har vi et stærkt engletal som også fokuserer på din vej, på dine evner som vejleder og vejviser og samtidig så kan den give ekstra hjælp oppefra og ekstra stærk kontakt til engle, det går begge veje. Så brug den godt. Der vil blive ekstra passet på dig. Tallet kaldes også den fredelige krigers tal, som ser livets udfordringer som mulighed for udvikling af evner og kraft.  Tallet er tilknyttet ærkeenglen Ariel. Energien spørger dig også om du er der hvor du vil være i livet, føles det rigtigt, er glæden tilstede og kan du mærke kærligheden til dig selv, til livet og andre eller skal noget ændres ♥

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så arbejder energien meget i nuet, så vær tilstede, undgå at fokusere på langsigtede mål, der får dit fokus væk fra dig selv. Tag et skridt ad gangen og sats på gradvise fremskridt. Se denne tid som en periode hvor du bygger din energi op. Arbejd i dybden og fokuser på detaljer. Nyd nuets energi, hvert øjeblik, og sæt pris på de enkle ting, tag en dag ad gangen. Når du har dit fokus på opbygning bruges energien konstruktivt, den kan også bryde ned og give dig en følelse af at blive bremset. Det afhænger af hvor du har dit fokus. Saml din energi til det der venter forude ♥

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ og iderig og fuld af inspiration. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som ens liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at bliver skubbet derud. Energien følger dit fokus, så se i den retning du ønsker at gå det vil hjælpe dig til de fremadrettede forandringer og til at undgå dem der føles som tilbageskridt og sørg også for gode energier omkring dig ♥

Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der er behov for, lyst til og energi på og give det ud til ens omverden og andre mennesker. Det kan være tanker, følelser, ideer eller områder hvor du skal vejlede, rådgive, fortælle. Energien er kreativ og iderig, og finder gerne nye måder at kommunikere i, den er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Der er en del tempo på og har god jegstyrke, det kan dog være vigtigt indimellem at sørge for at finde noget ro, huske at trække vejret og holde en pause, det sker ikke af sig selv ♥

Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så kommer det til at handle om forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Det er vigtigt at arbejde på og have fokus på en optimal og positiv kommunikation, da det så er dette som vil forstærkes og undgå for mange konflikter, da de kan blive ubehagelige. Energien kan også gøre ekstra følsom for stemninger og energier i ens omgivelser, så der kan være behov for ekstra beskyttelse fra ens skytsengle, men det er også vigtigt indimellem at rense sin energi, da man er lidt som en si og derfor nemt får andres energi ind i ens system ♥

Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at fokusere på at give slip, det kan være at du er kørt fast i den samme rille, de samme mønstre, at du er blevet for fastlåst i hverdagen, eller trænger til at se med nye øjne på nogle af de relationer du har i dit liv. Giv slip og lad det hele flyde også selvom det føles usikkert indimellem. Gør noget andet end du plejer, giv slip på nogle af dine pligter for en tid. Find tilliden til at når noget gammelt slippes, så skaber det samtidig plads for noget nyt og bedre. Og hav tillid til at der er en mening med livet, find den røde tråd og overgiv dig til det guddommelige i dig selv, stol på at alt er som det skal være ♥

Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig meget, den bliver grænseløs og bremseløs, alt kan lade sig gøre, alle muligheder åbner sig og energien vil gerne sprede sig i alle retninger. Det er din opgave at undgå at sprede energien for meget eller i retninger du egentlig ikke ønsker, så tag styringen og kaptajnskasketten på, tag også ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sårbarhed, gøre en ekstra sensitiv. Vær ekstra opmærksom på egne og andres grænser og bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel ved behov. Og nyd så den åbne energi, at blokeringer og hæmninger opløses ♥♥

Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet på din evne til at stå fast og holde ud. Den kræver at du er selvstændig, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, og du skal være opmærksom på at hvis der opstår udfordringer i dit liv, at du så arbejder konstruktivt og bruger din styrke til at få tingene løst. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende, men også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre, få brugt din energi, også fysisk ♥

Jeg ønsker jer en dejlig marts måned  ♥♥♥

 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Navneændringer og den ny tid efter den 21.12.2012

Smuk stjerneNavneændringer før og efter den 21.12.2012

Den 21.12.2012 var kulminationen på et energiskifte der har været undervejs i længere tid og det har været med til at åbne for nye, stærke og højere energier som mange af os har mærket.

Det betyder et skred i forhold til navnene som hjælpemidler for nogle af os, idet at der nu er åbnet for at vi må få lov og kan rumme at få navne ind som giver os stærkere, mere afbalancerende, lettere, højere, spirituelle og hurtige energier. Det kan blandt andet være navne der indeholder stærke engleenergier.
Naturligvis har nogle af os været på forkant og har fået lov til at få de mest optimale navne fra start af, men nogle vil opleve eller have oplevet en følelse af at noget manglede, en følelse af at energien på nogle punkter stod stiller og hindrede os i at rykke os så langt fremad som vi ønskede. Dette skete bl.a for mig.

Flere af os vil have oplevet at tage navne som har skullet hele op efter gamle ubalancer eller sår og som har skullet følge  os i en periode, hvorefter at deres opgave var til ende og de dermed ikke længere kunne give os så meget mere, idet deres opgave var ovre.
De har gjort os klar til de navne der rummer de høje stærke energier, såsom navne med engletal, navne der giver power og navne der åbner for vores ressourcer, for de optimale muligheder. For dem som arbejder med udvikling på denne måde og som det føles rigtigt for.
Andre vælger andre redskaber som hjælp til at flytte sig, der findes mange veje.

Derfor vil nogle mennesker vende tilbage når de har haft ændret navn et år eller to, fordi de føler der skal kigges på det igen, måske en følelse af uro, stagnation eller at navnene ikke siger dem mere. Så ja der er mennesker som ændrer ad flere omgange. Nogle vil også have et tryghedsbehov i forhold til de navne de allerede har som gør at de ikke er klar til at ændre så meget på dem, men samtidig trænger til et kærligt skub fremad, hvilket de kan få af nogle gode mellemnavne eller mindre korrektioner af de navne de har. Det ultimative kan ofte være en kombination af ens gamle navne flettet sammen med noget nyt, som tilsammen giver det optimale resultat. Processen åbner for mange muligheder, men der skal samtidig tage hensyn til den enkelte, der hvor lige præcis den person er i sin udvikling, dette er vigtigt at respektere, så man undgår at forcere noget.

Jeg har selv været igennem flere healings-processer, hvor jeg skulle rydde op efter noget energimæssigt krævende, i en periode har jeg været oppe i seks navne fordi at jeg havde noget gammelt der skulle heles op i forhold til mine forældre og det har føltes rigtig godt i en periode, men så skete der det at det begyndte at føles forkert på mig, uden at jeg rigtigt vidste hvorfor. Jo mere jeg prøvede at ignorere følelsen, jo stærkere blev den og jo mere kunne jeg mærke at mine energier ikke fungerede optimalt og tilsidst fik jeg det direkte træls.

Jeg fik så hjælp til at komme ind og se på hvad der skete med mine energier og det som var bemærkelsesværdigt var at mine nederste tre energicentre var blevet opgraderet til den nye tids indstrømninger, det vil sige rod, hara og solar plexus området var fuldstændig transformeret og mit hjerte og halsområde så stadig manglede stadig at fuldendes helt til det nye.
Så det er så den proces der arbejder videre i mig nu, så det er spændende, livet er en gave må man sige.

Arbejdet i forhold til mine forældre var færdigt og jeg var klar til at få de navne ind som gav mig en høj og stærk energi. Navnene kom og det var tydeligt at jeg skulle have et navn på hjertet med engleenergi som hjælp til mit hjerte, det havde jeg følt længe og at min kommunikation skulle åbnes mere, desuden trængte jeg til mere gennemslagskraft, for at komme helt ud over kanten, folde vingerne helt ud. Og jeg trængte til at se ud over mine egne begrænsninger.

Navnene skulle desuden stadig arbejde optimalt sammen med mit horoskop og planeterne deri, så balancen også der fungerede som den skulle. Desuden skulle de nye navne indeholde elementer af de navne jeg havde i forvejen som var vigtige for mig i det daglige og som skulle integreres i de nye navne. De navne der blev født til mig var og er:

Siliciamaia Coral Kirsten Poulsen

Det er mit officielle energinavn, selvom jeg stadig selvfølgelig kaldes Silicia i daglig tale.

Jeg føler at det har været vigtigt for mig at dele dette med jer, også for at forklare at selvom mange vælger at ændre navn en gang og trives rigtig godt med det, så vil der være nogle som har brug for at vende tilbage og få set på det igen, simpelthen fordi at de har flyttet sig så meget energimæssigt, at de har behov for at skifte ham. Derfor er begge dele en mulighed når man anvender navne som hjælp til frigørelse af ens muligheder.

Jeg vil også gøre opmærksom på at jeg som den der går i front med Sjælens Numerologi har haft behov for flere navneændringer som læringsprocesser, end der er behov for ved andre, simpelthen for at få de nødvendige erkendelser og erfaringer i forhold til systemet og den måde energierne arbejder på, som skulle give mig den forståelse jeg havde brug for, i forhold til mit redskab. Det er så min vej og det har jeg accepteret og taget til mig.

Og læringen fortsætter selvfølgelig, jeg er glad for at arbejde i et system der hele tiden udvikler sig og optimeres, at det udvider sig og vokser og jeg er taknemmelig over at få lov til at være en del af det. Tak til alle jer der følger det jeg laver, alt er muligt og alt er i vækst ♥♥♥

Kærlig hilsen Silicia

 

 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Fiskens tegn

Hjerte

Fiskens tegn 18/2 – 2013 til 20/3 – 2013

Nu går vi ind i et nyt stjernetegn og det betyder et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter.

Fiskens tegn er et åndsstegn indenfor sjælens numerologi, altså et spirituelt tegn og samtidig et vandtegn indenfor astrologiens verden og vandtegn hører til følelsernes område. Så man kan sige at tegnet overordnet handler om at få kontakt til sin intuition, til sine spirituelle sider via ens følelser, fornemmelser og drømme. Energien er blid, følsom og søgende, har behov for at der er mere mellem himmel og jord, en dybere mening. Og så er der bedst trivsel i kærlige omgivelser og energier.

Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi at vi er gået ind i et nyt stjernetegn.
Energierne gælder lige meget hvilken tid på året man er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde deres fødselstal herunder.

♥♥♥

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i måneden, er der særligt fokus på kommunikation og udtryk, som der lægges et ekstra tryk på. Forstærket kommunikation. Det kan være andre former for kommunikation end ord. Det er vigtigt at være opmærksom på at holde en god og givende dialog, da det så er dette som forstærkes. Energien kan gøre følsom for stemninger og energier i ens omgivelser, så der kan være behov for ekstra beskyttelse, især psykisk ♥

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i måneden, så er det tid til at fokusere på at give slip, det kan være at du er kørt fast i den samme rille, at du er blevet for fastlåst i hverdagen, eller trænger til at gøre op med nogle af de relationer du har i dit liv. Find tilliden til at når noget slippes, skaber det samtidig plads for noget nyt. Og hav tillid til den overordnede styring og kraft, find den røde tråd og overgiv dig til dit liv og det guddommelige ♥

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i måneden, så åbner energien sig endnu mere, den bliver grænseløs og bremseløs alt kan lade sig gøre, hvis man ellers kan finde ud af at tage sin kaptajns-kasket på og styre energien mod gode mål. Undgå at sprede energien for meget og tag ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sårbarhed. Vær ekstra opmærksom på egne og andres grænser og bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel, når der er behov for det ♥

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i måneden, så er det tid til at finde din styrke frem, du vil blive prøvet på den, udfordret til at stå alene og finde dine ben. Den kræver at du er selvstændig, vil arbejde igennem for at komme i bund med opgaver der venter, og du skal være opmærksom på at hvis der opstår kamp eller konflikt i dit liv, at du så arbejder konstruktivt og bruger din styrke til at få tingene løst. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis der er brug for det, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre ♥

Er du født den 5, 14 eller 23 i måneden så kommer der mere power på, energien vil rulle og der er meget vitalitet og handlekraft i den, meget dynamik og solkraft og også god jeg styrke.  Energien kan give optimisme og positivitet, men kan også betyde at du bliver mere direkte af natur, at du viser direkte hvem du er og hvad du står for og så må andre tage dig som du er eller ej. Der er en god portion perfektionisme i energien, du går efter det optimale, kompromis kommer meget nødigt på tale. Og så vil du kunne lide at der er orden i sagerne♥

Er du født den 6, 15 eller 24 i måneden, så går du ind i en balanceenergi som retter fokus på din vej og dit formål i dette liv. Den vil spørge dig om du er i balance og er hvor du vil være, om du har fundet dit ståsted der hvor du hører hjemme eller om noget skal korrigeres eller rettes ind. Energien kan gøre dig mere følsom og svingende og din indlevelses og indfølingsevne i forhold til andre vil forstærkes. Der er meget glæde og kærlighed i energien, så den vil spørge dig om du føler glæde og kærlighed i dig og dit liv  ♥

Er du født den 7, 16 eller 25 i måneden, så sættes målrettes energien mere i detaljer, du vil se på hvor du kommer fra og hvor du vil hen, se på dine mål og skabe mere overblik. Du vil have fokus på at få orden og system i tingene. Energien lægger noget beskyttelse omkring dig, så mennesker du ikke kender måske vil have lidt sværere ved at komme ind til dig som privatperson, til gengæld er loyaliteten i top i forhold til de mennesker der har stor prioritet i dit liv. Du vil kunne lide at vende og dreje detaljer i denne energi ♥ Så prøver du at nå en masse så vil du mærke at du skal tage det roligt og tage et skridt ad gangen. Energien prioriterer at arbejde i nuet og hvis du prøver at komme væk derfra så vil du blive bremset, så undgå at fokusere på langsigtede mål, der får dit fokus væk fra dig selv. Arbejd dig gradvis fremad. Nyd nuets energi, vær til stede ♥

Er du født den 8, 17 eller 26 i måneden, så går du ind i en meget blød og fin, spirituel energi, et engletal. Det er samtidig et tal der kræver en god balance i dig, fordi at det er utrolig følsomt, svingende, indlevelsesevnen er meget stærk i det og der er et stort ønske i energien om at ville skabe forandring ved at gøre en forskel for andre. Der er det ekstra vigtigt at være obs hvor man giver af sig selv, sørge for at det er til områder eller mennesker hvor der er åbenhed for forandring, så man ikke spilder sin energi og dermed mister sig selv og dræner sig selv ♥

Er du født den 9, 18 eller 27 i måneden så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på og der er særligt fokus på kommunikation i forhold til andre, f.eks jeg – du relationer. Energien har samtidig et godt overblik og sans for detaljer, derfor er den også særlig god, hvis man kommunikerer meget på skrift, da det kræver ekstra struktur. Den har også fokus på at udtrykke følelser og tanker eller intuitive impulser. Energien er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være flere bolde i luften.♥

♥♥♥ 111 ♥♥♥

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar