Den 16.3.13 – slip det gamle, find tillid og åben dig for det nye

536381_563892560302878_1686707671_nTrænger du til at slippe noget gammelt for at skabe plads til noget nyt?

Den 16. Marts 2013

16 er en spirituel energi med indbygget arbejde, idet at dens funktion er at give slip på gammelt karma for at skabe plads til nyt. Så der en del giv slip processer forbundet med den. Det kan her både være indadtil for at rydde op i låste tanke og følelsesmønstre og udadtil i forhold til ens omverden og andre mennesker. Når der gives slip på det gamle så skabes der plads til noget nyt og det kræver tillid til at det der venter forude er godt, tro på at noget større passer på en og sørger for den optimale udvikling.

I energien udadtil så har vi den samme energi, men her er den særlig aktiv i forhold til ens livsvej, den vej man går i forhold til andre mennesker og ens omverden, måske skal flere områder revurderes og tages op til overvejelse, om man er hvor man ønsker at være eller om noget skal slippes for at skabe plads til noget nyt og andet. Det kan også være gamle handlemønstre der låser en for meget eller drømme som er forældede. Igen er det vigtigt at have tillid og give slip også selvom man ikke kender fremtiden og det nye og tro på at alt er som det skal være, også selvom man ikke lige kan se det.

I energien indadtil så har vi en målrettet energi med godt overblik, fokus på detaljer og så er den god til at strukturere og få system i tingene og den er også perfektionistisk, den har det bedst med at alt har sin rette plads, helt ned i de små detaljer og enkeltheder. Energien kan godt gøre lidt reserveret, man beskytter de private sider af en selv, ser måske andre mennesker lidt an, før de bliver lukket ind bag barrieren, men tilgengæld er der stor trofasthed mod de nære og ens nærmeste.

I den samlede energi så er der tempo på, energien ruller derudad med glæde og lethed, hvis altså man kan rumme den, for til tider kan den også føles lidt som at være i en rutsjebane, gå op og ned så man skal lige være opmærksom, så man ikke lader sig køre af sporet. Følg glæden og skab flow.

♥♥♥

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.