4 er en kreativ frihedselskende energi, den er fuld af ideer, inspiration og impulser, den er sin egen og vil helst bestemme selv. Den er også foranderlig og omskiftelig og det er vigtigt at have et fremadrettet fokus for at undgå at blive kastebold for forandringens vinde. Og desuden at omgive sig med gode energier, gode navne etc.
I energien udadtil så er der fokus på at give slip, det kan være at energierne har kørt i en bestemt rille i en periode, men nu skal der sadles om, handlemønstre skal brydes for at undgå at energien kører fast og for at skabe plads for nyt. Det er vigtigt at have tillid og overgive sig til det ukendte, til livet og den overordnede plan med ens liv og lade noget højere tage over.
I energien indadtil så har vi en aktiv, bevægelig energi, den har stor fokus på kommunikation, ord og udtryk, men kan også betyde at man har mange bolde i luften, gang i meget. Det er vigtigt at være opmærksom på om der er behov for en pause, at koble fra, da energien ellers kan give uro.
I den samlede energi så er der mere ro på, det handler om at bygge energi op og derfor være tilstede i nuet og sørg for at bygge god energi op. Energien er god til at arbejde i dybden i detaljer, den bevæger sig fremad gradvist, et skridt ad gangen, så også god til bare at nyde de enkle øjeblikke, være tilstede.
♥♥♥