19 er en stærk og vital solenergi, den er dynamisk, handlekraftig, men også positiv og optimistisk, desuden er den direkte af natur, så vi direkte viser hvem vi er og hvad vi står for. Den er også perfektionistisk, går efter det optimale i alt hvad den rører ved og har det bedst med orden i sagerne. Så kompromisser og halve løsninger undgås så vidt muligt.
I energien udadtil så har vi en omskiftelig forandrings energi, den er kreativ, fuld af ideer, men har også stort fokus på nye veje, nye muligheder og nye tiltag. Den er frihedselskende og går sine egne veje og trives bedst med at gøre som den har lyst til. En god periode til at gå efter at forandre det som er tiltrængt på ens vej, gå efter de fremadrettede forandringer, også for at undgå at blive kastebold for skæbnens luner.
I energien indadtil så har vi et engletal som retter fokus på vores opgaver i livet, på hvad der er vores formål, den giver os ekstra hjælp oppefra og ekstra kontakt til vores engle, hvis vi er åbne for det. Det er vigtigt at huske på at man altid skal bede ens engle om hjælp, fordi at de ellers undlader at gribe ind.
I den samlede energi så er der fokus på at give og hjælpe, skabe omsorg for andre, en stærk healingsenergi som kan bruges godt på andre. Der er også fokus på sansernes område.
♥♥♥