Den 22. Juli 2013

419135_535250119867648_1874231028_nDen 22. Juli 2013

22 er et blidt og sensitivt engletal, det giver den totale indfølings og indlevelsesevne der gør at man kan give sig selv fuldt og helt til andre eller til en sag og fuldstændig glemme sig selv. Det kræver dog en skelneevne og at man holder balancen, så man ikke bruger denne fine energi på mennesker der ikke værdsætter den, den må ikke blive misbrugt, så giv der hvor det skaber det bedste og den mest optimale forandring.

I energien udadtil så har vi en meget åben og grænseløs energi, den kan være fuld af muligheder, men har ikke nogen bremse i sig, så man skal selv være opmærksom på at sige til og fra, tage vare på sig selv og også håndtere ekstra sensitivitet. Undgå at sprede energien for meget og gå efter det optimale.

I energien indadtil så går vi i dag ind i løvens tegn som giver en meget givende omsorgsfuld indre energi, med fokus på at hjælpe andre, den er rummelig og kan være meget moderlig, men rummer også stærke healingsevner i sig. Desuden har den fokus på alt der vedrører sansernes område af nydelse og livskraft.

I den samlede energi så er der fokus på aktivitet, bevægelse og der kan være mange bolde i luften og desuden også stor fokus på kommunikation.

♥♥♥

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *