Dagens energi, for denne dag som for mig har stået i flytningens tegn.
27 er både powerfuld og følsom, den er handlekraftig, arbejdsom og god til at komme i bund med arbejdsopgaver og oprydning, men den er også indadvendt, følsom og intuitiv. Og så er dens fokus primært rettet på andre, ikke på sig selv. Energien kan udfordre og teste en på ens styrke.
I energien udadtil så har vi det blide bløde engletal som giver den totale indfølings og indlevelsesevne som gør at man fuldstændig kan give sig selv til andre mennesker eller en sag, man kan glemme sig selv fuldstændigt og det kan selvfølgelig også betyde at man overser sig selv eller giver til noget eller nogen som ikke fortjener eller værdsætter det.
I energien indadtil så har vi også et stærkt engletal som retter fokus på ens vej og ens formål, den giver ekstra hjælp hvis vi er åbne for det og beder om det og også ekstra kontakt og beskyttelse. Energien har særligt fokus på at være vejviser og vejleder, til dem som arbejder med dette.
I den samlede energi har vi en givende energi med stærke healingsevner i sig, men også med stor fokus på at hjælpe. Også sansernes område er særligt aktiveret.
♥♥♥