Husk at rense dine navne

416843_125353117618450_537680792_n

Renser du dine navne og fylder dem op med frisk energi <3

Som alt andet så er navne energi og rummer kvaliteter, værktøjer og muligheder som vi kan bruge i vores liv, til at nå de mål som vi brænder for. Som alt andet kan der dog ske det at navnene soder til, bliver slidte, brugte og rustne i energien og dette sker som regel hvis vi bruger dem ensidigt, at vi ikke ved hvordan vi bruger dem optimalt eller glemmer at forny energien i dem.

Når vi får vores navne er de nye og friske i energien og fuld af muligheder, en frisk og ren palet som vi kan bruge til at skabe vores liv. Det er dog sådan at navne kan bruges mere eller mindre optimalt, da der som regel også er en læreproces forbundet med de energier som de står for og har med sig og ofte skal vi igennem alle sider af deres energier før vi lærer at se og forstå hvordan vi bruger dem bedst.

Derfor er det en god ide indimellem at nulstille energien i vores navne og dette sker ved at sætte os ned og se på dem, meditere på dem og visualisere at de bliver renset igennem, enten ved at lade en regn af lys glide igennem, dyppe dem i havet eller under et vandfald eller skrive dem i sneen eller hvad vi ellers føler for. Dermed renser vi det ud som kan have lagret sig i dem og forårsaget at de arbejder lidt for ensidigt for os og har gjort at vi føler vi os måske lidt for rustne, tunge eller slidte i energien.

For som alt andet er navne energi og de er i et konstant samspil med os og bliver og er en del af os hvor vi end er i livet, de lever i vores indre energi og påvirker os hver dag livet igennem.

Så rens dine navne og bagefter så fyld dem op med det som du føler for, nogle vil have lyst til at fylde dem op med lys, andre med glade farver, andre igen med kærlighed, andre med ren energi, der er det vigtigt at lytte til sig selv. Ved at rense og fylde navnene op bliver de nulstillet og så kan du bruge energien i dem fuldt ud i dem igen.

Nogle navne vil altid være sværere at bruge end andre og der vil være navne som det vil være rigtigt vanskeligt at arbejde med simpelthen fordi at de harmonerer dårligt med vores grundlæggende energier og med vores horoskop. Derfor vil det stadig være en god ide at ændre der hvor der er behov, nogle gange kan ganske få ændringer skabe et større skift i den rigtige retning, mens andre gange er det bedst at foretage større og mere dybdegående forandringer.

Så hvad enten du har ændret navn eller ej så er det en god ide at rense dem med jævne mellemrum.

Enjoy <3

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.