Den 17. August 2016
Vi har en stærk fuldmåne der venter i morgen, det er fuldmånen for Løvens periode som vi stadig er i og der er ekstra gang i den da der samtidig sker en måneformørkelse, hvilket påvirker os fremadrettet i mange år. Så mediter eller lav dit eget personlige fuldmåne ritual og gå ind i den ekstra kraft der er til rådighed for at fuldføre de mål og ønsker som du har. I løbet af den 22. August forlader vi desuden Løvens tegn og går ind i Jomfruen som selvfølgelig har fuldstændig andre energier med sig.
Men her lige en dagsenergi til jer.
17 er en meget åben og grænseløs energi, den er uden stopklodser, bremser og barrierer, så den har mange muligheder med sig, nogle gange for mange, så her er det vigtigt hele tiden at mærke efter hvad der er det bedste og gå efter det og lade de mindre optimale muligheder passere. Da energien ikke er særlig god til at mærke grænser og sige nej, så er det ekstra vigtigt at tage styring og gå efter det bedste. Vær også opmærksom på hvad I sender ud af energi i dag, da 17 er meget åben og derfor nemt kan returnere det til jer. Den er åben og sensitiv, men kan mangle beskyttelse, så bed gerne om dette.
I dagens udadvendte energi så har vi en åben, følsom og intuitiv energi der samtidig har sit fokus på samspillet med andre eller har mere fokus på andre end på os selv. Det handler om trivsel, udvikling og vækst, om at prioritere det positive og konstruktive og undgå det som alligevel bare trækker for meget i en uønsket retning, så hellere bruge energien på noget bedre.
I dagens indadvendte energi så har vi en hurtig energi, den ruller derud af og der kan være masser af glæde, succes og gode løft i denne energi, hvis vi husker at tage styring i den, for den er ret vild og kan hurtigt lede vores tanker og følelser ud på en større rutsjebane tur, det vil sige at den kan både løfte os til skyerne og køres os helt i bund. Så undgå stress, skab flow og gå efter det bedste indeni dig selv, du bestemmer.
Overordnet så har vi endnu en meget åben og grænseløs energi, så forvent en dag med muligheder, men husk at tage styring, gå efter det bedste, bed om beskyttelse og undgå desuden stress.