Dagsenergierne som jeg skriver på facebook, her er et eksempel

261308_507837862608874_676065426_n

Den 18. August 2016 🙂

Ja så er vi nået til den 18 og Jomfruens kølige overblik begynder så småt at kunne mærkes, den kommer ind sidst på dagen den 22. August, men mange af os mærker den jo op til en uge før.

Og så er det oven i købet fuldmåne med måneformørkelse, så der er kraftige energier i spil og dagen i sig selv har også ret stærke energier. Så forvent power og brug den godt, tag fuldmånen ind, læs gerne den kanalisering jeg lavede i nat ( hvor jeg troede at jeg skulle sove) mediter og hvad du ellers føler for. Overordnet er det fuldmånen i Løvens tegn (fordi solen er i Løven) der er i spil og desuden så ligger den også på det personlige plan i vandmandens tegn. Der er stor fokus på fysikken og kroppen, så der er måske andre end mig der hoster eller reagerer på anden vis.

18 er en stærk og powerfuld marspåvirkning, her har vi både 9 i grundtallet, men også 18 som altså rummer et ottetal og 8 og 9 er nogle af de tal som sætter mest energi i spil. 18 er direkte i væremåde og udtryk og som oftest meget arbejdsom, men også lidt af en enspænder energi der gerne går sine egne veje, går imod strømmen og desuden arbejder rigtig godt alene. 18 kan lide at udfordre, teste os på vores styrke og kraft, så den vælger ofte den vej der giver den mest intense udvikling. Den har desuden god jegstyrke.

I dagens udadvendte energi så har vi så en meget åben, grænseløs energi, fuld af muligheder, da den åbner op i alle retninger, men til gengæld uden stopklodser, grænser og bremser, så her er det virkelig vigtigt at gå efter det bedste og samle energien omkring det, da vi ellers lidt for hurtigt kan få os involveret i lidt for mange forskellige ting eller noget som ikke er optimalt for os. Energien har stort fokus på samspillet med andre og kan give ekstra sårbarhed, så bed gerne om ekstra beskyttelse.

I energien rettet imod vores indre så har vi et stærkt engletal som giver os ekstra hjælp til at fokusere på og udføre vores opgaver, her handler det om at turde tage lederskab, gå foran og hjælpe andre mennesker fremad og der er det rigtig godt at have vores engle med til at åbne og bane vejen for os, så vi kan hjælpe og inspirere flere. Så bed om hjælp når som helst og hvor som helst.

Overordnet så kan der godt være noget tempo på dagen, energierne ruller derud af, så tage styring, følg glæden og gå efter at skabe flow.

Siliciah K. Poulsen

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *