Kan energien i mine navne gøre mig syg? Ja og nej.
Det er et af de spørgsmål som jeg har arbejdet rigtig meget med og haft meget fokus på, også fordi at det er interessant hvad en energi påvirkning har af betydning for os.
Her er astrologien en rigtig stor hjælp, for når navnene sættes ind som med og modspillere i forhold til planeterne i vores horoskop, så giver det hele straks meget mere mening.
Vi kan nemlig dele de forskellige stjernetegn op i krop, psyke og spirituelle tegn og derfor er det heller ikke lige meget om f.eks vores første navn arbejder sammen med vores Venus i Tyr, Vægt eller fisk. (Første navn arbejder altid sammen med Venus) Tyrens tegn er nemlig numerologisk et kropstegn og derfor er der en tendens til at energien kan trække i en fysisk retning, hvis der er disharmoni. Sat sammen med et navn med en udfordrende energi vil det nemmere trække over i en fysisk ubalance, men det har stadig noget at sige hvordan vi håndterer energien og det som vi udsættes for og møder i livet. Hvorimod at Vægten har fokus på psyken og sat sammen med et udfordrende navn kan det trække over i retning af psykisk ubalance. Fisken er derimod et spirituelt tegn, hvilket kan rette fokus på karma, spirituelle relationer og områder, fantasi og kunstneriske sider.
Som oftest så kan navne med 8 og/eller 9 være nogle af dem som giver de største udfordringer og derfor skal de omgås med forsigtighed, da de er meget stærke og med en tendens til at være ekstreme i deres energi. Når det så er sagt så er det også nogle af disse ekstremer som har været med til at skabe nogle af de største genier og personligheder i vores verden, enten fordi at de formåede at nå ud over grænser som vi andre ikke kunne eller også fordi at de havde så meget power, så intet kunne stoppe dem i at nå deres mål. De energier vi har med os former vores personlighed, men der kan aldrig ændres på områder som livsopgave, livsformål, vores sjælenergi og livsvej, noget ligger fast og ja vi kan godt ændre i navnene som så kan gøre det nemmere eller lettere at udføre det vi er her for, men det ændrer ikke på det vi har som læring og opgave.
Vi skal huske på at alt er energi påvirkninger for os, vores navne, fødselsdag og energierne fra vores horoskop, men vi har stadig rigtig meget at skulle have sagt i forhold til hvordan vi håndterer energierne. En energi er på en måde neutral i sig selv, den har nogle grundlæggende muligheder og kvaliteter i sig som kan komme til udtryk, men det er os der går ind og trykker på knappen, det er os der giver den farve og os der er med til at bestemme i hvilken retning den skal bevæge sig. Der vil være mulig for at bruge energien negativt og positivt. Når det så er sagt så er der absolut energier der er sværere at håndtere end andre og nogle kan være så svære, at det er bedre at slippe dem.
Her er det en rigtig god ide at vide hvad du har med dig af energier og påvirkninger, for så har du meget bedre kort på hånden og er meget bedre klædt på til at håndtere dig selv og dit liv.
Ud over noget med 8 og 9 i tal så kan f.eks 15 også være en vanskelig energi at håndtere, jeg har set en del mennesker være psykisk lang ude som har 15 med sig, fordi at den for nogle øger sensitiviteten så meget så den ikke kan rummes og så kan den også trække andre menneskers energier ind i ens system så det kan være svært at skelne. Men igen hvad har du ellers med dig, nogle mennesker håndterer 15 ganske fint, så det afhænger helt af hvilket samspil der er med de andre energier du har med dig.
Er der ubalance imellem stærke og svage energier i navnene, kan det også skabe problemer, fordi at der kan mangle drive og handlekraft, hvis energierne er for feminine, omvendt så giver for mange maskuline energier for meget hårdhed eller mangel på modtagelighed.
Grundlæggende så handler det ikke om at have de navne som er perfekte men om de navne som giver det bedste flow og energi for dig, navne du føler dig hjemme i og kan finde dig selv i.
Er du nu blevet nysgerrig på hvilken retning dine navne trækker i forhold til dine planeter, så kigger jeg da gerne på det, du kan få et all round kig for 400 kr, som selvfølgelig optages på lydfil. Du kan også modtage en fuld omgang for 1700 kr med eller uden navneændring, hvor vi går i dybden med alle detaljerne.
Skriv til mig hvis det har interesse 🙂