Den 10. November 2016

75213_522446537773416_452675486_nDen 10. November 2016

 

10 er en temmelig hurtig energi, den ruller derud af og der kan være en del tempo på den. Der kan være meget glæde og flow i den, men går det for stærkt kan det føles som at køre i rutsjebane, gå op og ned, så husk at tage styring i energien og led den mod det som løfter, undgå stress og andet som kører den i bund. Der er god vitalitet og lederskab i denne energi, en rigtig solenergi.

I dagens udadvendte energi så bliver vi bedt om at være tilstede, tage det roligt og flytte os gradvist, et skridt ad gangen, en energi der trives med at fordybe sig i detaljer. Energien kan bremse her hvis du har for travlt, da den ønsker at du får den hele med. Den er perfektionistisk af natur, grundig og sørger for at du kan stå inde for det som du giver ud til din omverden og andre mennesker.

I dagens indadvendte energi så har vi en stærk og kraftfuld marsenergi, den er arbejdsom af natur og kan lide at komme i bund med opgaver der venter, så sørg for at komme af med energien så du undgår at den hober sig op i dit system. Denne energi kan lide at teste dig på din styrke og kraft til at stå i dit eget lys, den søger hjælpen indefra, i stedet for at hente den hos andre. Den trives også godt alene, i eget selskab.

Overordnet så holder energien os i nuet, så vi kan arbejde detaljerne igennem og få klaret de opgaver der venter.

Siliciah K. Poulsen

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *