11 11 11
Datoen viser den 11 – 11 – 2018, men tværsummen af 2018 viser også 11, en meget speciel dato som derfor også kan læses som 11 11 11.
Som mange efterhånden ved så er 11 et engletal og når det dobler op og giver en dag som i dag hvor vi både har det i dagen, måneden og året så er den meget stærk.
Først så har vi 11 dagen som hører til på det spirituelle plan og her så handler 11 om vores kontakt til englene, om a bruge og tillade deres hjælp til at udføre vores livsformål, tillade at de flytter nogle af stenene på vores vej, tilladelse til at de hjælper os med at vokse og udvikle os og hjælp til at få en stærkere kontakt til det spirituelle.
Måneden står for vores sjælelige udvikling i forhold til vores omverden og andre mennesker, gør vi det vi er her for, lærer vi for hvert skridt vi tager, er vi ydmyge overfor vores livsformål og ser os selv som en del af en større guddommelig plan og handler vi på det. De fleste glemmer at handle og bruger deres tid og energi på at vente på de gode ting, men handling er temmelig påkrævet, det er os der skal tage skridtene et ad gangen mod det vi ønsker, det er os der skal udføre vores sjæls kald og glemmer vi at handle vender det indad og skaber følelsesmæssige problemer for os.
Året står for det fysiske materielle plan, hvordan vi henter hjælpen oppe fra, følger vores sjæls kald og til sidst manifesterer energien i den fysiske verden i det arbejde vi har og den måde vi lever vores liv på i samspillet med vores omverden. Hvordan vi gør vores drømme til virkelighed ses her, men også hvordan vi forsørger os selv og dermed opfylder vores fysiske behov.
Og nu har vi altså denne specielle dato og jeg vil opfordre jer alle til at gøre den til noget særligt. Bed englene om hjælp til det I ønsker, tillad at de blander sig, definer og skriv dine ønsker og mål ned, læs dem højt og bed om englenes hjælp til at realisere dem, beslut dig så for hver dag at tage et lille skridt eller flere i den retning du ønsker, fokuser på det du gerne vil og ikke på det som du ikke vil, tag handling på. En væsentlig del af det at handle betyder også at du får det mindre vanskeligt psykisk for når energien bruges på handling så er der mindre energi tilbage til at bekymre sig om livet og være ked af det.
Tænk ofte på dine mål og ønsker, læs dem højt, men uden at overfokusere på dem, skriv alt ned du ønsker, selv de bitte små detaljer.
En anden ting der er rigtig godt at gøre er at lave en taknemmelighedsliste, skriv alt det ned som du har i dit liv som du kan være taknemmelig for, lige fra tag over hovedet, til dine nærmeste, til livets små vidundere.
Sørg for hvis muligt at meditere i dag, måske kan du her kl 11:11, men ellers i løbet af dagen og forbind dig med dit indre, forbind dig med din sjæl, forbind dig med dine engle og den universelle kraft. Eller find din egen måde at gøre dagen til noget særligt.
11 handler om at tage lederskab og hjælpe andre fremad ved at inspirere og rådgive, har du noget du føler du kan og skal give til andre så giv det, du har betydning og i sidste ende er det de små ting der skaber de store resultater. 11 handler også om at at gøre det hele sjovere og lettere ved englenes hjælp, gå i deres fodspor og følge deres anvisninger skridt for skridt.
Skorpionens power er stadig aktiv, dens fokus på følelser og krop er meget stærk, vi møder dybderne i os selv men bliver også konfronteret med det som er sandheden for os, det som vi er krøbet udenom i kortere eller længere tid, der fastholder Skorpionen os i at turde se det i øjnene i stedet for at krybe udenom. Har vi følelsesmæssige issues som der skal kigges på, har vi noget fysisk, kropsligt som kræver opmærksomhed eller handling. En passende dato til at bede englene om hjælp, og også til at se på hvad vi ønsker at ændre og realisere og få hjælp til dette.
Nyd dagen