Den 12 og 13. August 2019 :-)

Den 12. August 2019

12 er en energi der arbejder meget i nuet, den flytter sig gradvist, et skridt ad gangen og går det for stærkt, så vil den automatisk sætte bremsen i. Der er meget fokus på detaljer i denne energi, den er perfektionistisk og går efter at gøre alting 100 %, den skal kunne stå inde for alt.

I forhold til August måned så er energien meget aktiv og kan have rigtig mange bolde i luften, mange aktiviteter, der skal ske noget. Der er stor fokus på kommunikation via ord, at kommunikere sit eget ud til andre.

I forhold til Løvens tegn så har vi endnu en aktiv energi, fokus er på at multitaske, men den kan godt blive for urolig, forvirret eller det hele kan føles kaotisk, så her er det vigtigt at understrege at pauserne skal vi selv sørge for, så en god ide at geare ned ved behov.

Overordnet er der rigtig meget fart på energien, selvom 12, bedst kan lide at det ikke går for stærkt og det kan nemt føles som lidt af en rutsjebane. Gå efter glæden og undgå stress,

Den 13. August 2019

13 er kreativ og utraditionel af natur, den er frihedselskende og trives med luft under vingerne og den gør helst hvad den har lyst til, så det kræver plads og rum fra omgivelserne. Da 13 er en forandringsenergi så er det vigtigt at gå efter at skabe det positive, konstruktive forandringer.

I forhold til August måned så har vi det jeg kalder en forstærket kommunikationsenergi, den lægger et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, så god kommunikation er vigtig, alle sanser forstærkes og andres og omgivelsernes energier ryger nemt ind i vores system. Det er vigtigt med fred og ro indimellem så energien kan blive renset og nulstillet i denne meget sensitive energi.

I forhold til Løvens tegn så har vi endnu en stærkt sansende energi, men også en kærlig og omsorgsfuld energi, meget givende og rummelig og med særke healingskræfter. Her er der fokus på at gøre en forskel for andre.

Overordnet så holder energien sig i nuet og foretrækker at flytte sig gradvist, et skridt ad gangen.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *