Den 14. og 15. August 2019, to dobbelte energier
Den 14. August 2019
14 er en aktiv og bevægelig energi der kan give rigtig mange bolde i luften, der skal ske noget og det med pauser, at koble fra skal vi selv sørge for. Der er stor fokus på kommunikation, at udtrykke sig via ord på mange forskellige måder.
I forhold til August måned så handler det om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt. Det er vigtigt her at stole på vores intuition, at have tillid og overgive os til den.
I forhold til Løvens periode så har vi endnu en intuitiv energi, åben og følsom med en god kontakt opadtil. Der er fokus på trivsel, udvikling og vækst, det positive prioriteres og det er bedst så vidt muligt at undgå det negative.
Overordnet så er energien altså meget aktiv og bevægelig med stor fokus på kommunikation.
Den 15. August 2019
15 er en forstærket kommunikationsenergi, den lægger et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, så det er vigtigt med en konstruktiv og positiv kommunikation. Sensitiviteten er stærk, vi mærker og føler andre menneskers og omgivelsernes energi og det kan være vigtigt med alenetid indimellem og godt med ekstra beskyttelse.
I forhold til August måned så er energien fuldstændig åben og grænseløs, uden stopklodser, bremser og grænser så det er vigtigt at fokusere på muligheder og gå efter det bedste og mest optimale.
I forhold til Løvens periode så har vi endnu en åben og grænseløs energi, meget sensitiv og grænser er en by i Rusland, der kan mangle ekstra beskyttelse, så en rigtig god ide at bede vores engle om ekstra på det område.
Overordnet så handler det om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt og desuden om at lade vores intuition får første prioritet.