Den 18 og 19. August, to dobbelte energier
Vær opmærksom på når jeg skriver om energien for Løven, at Jomfruens er på vej og kan mærkes af sensitive mennesker, selvom vi først reelt går ind i den på fredag den 23. August.
Den 18. August 2019
18 er en stærk og kraftfuld marsenergi, handlekraftig af natur, arbejder ofte i modvind, følger ikke strømmen men sit eget og foretrækker helt klart at bestige bjerge fremfor at vandre i en grøn dal ( i overført betydning) Det er en arbejdsenergi så det kan være en god ide at få noget fra hånden, så bliver energien også brugt konstruktivt. Har du noget gammelt uforløst karma, så kan det trigges i denne energi. En energi hvor vi ofte arbejder alene.
I forhold til August måned så har vi en blød og blid balance energi med en god indfølings og indlevelsesevne i forhold til andre, men også en energi hvor det helt klart er bedst at undgå ekstremer, da følsomheden er udtalt.
I forhold til Løvens tegn så har vi et stærkt, men blødt engletal, igen fokus på balance, men også på at bruge vores evner for at være en person der hjælper andre mennesker fremad ved at vejlede og inspirere. Brug englene dagen igennem, de flytter gerne hindringer på din vej.
Overordnet en dag med modsatrettede energier, men også en dag med fokus på forandring, nye veje, nye muligheder, så gå efter det bedste.
Den 19. August 2019
19 er en stærk og powerfuld sol og marsenergi, direkte i væremåde og udtryk, lige ud af posen, kalder en spade for en spade og med god handlekraft. Den er også perfektionistisk, går efter det bedste og mest optimale i enhver situation også selvom det så bliver alene, for halve løsninger kommer meget nødig på tale.
I forhold til August måned så er energien dog langsom, den flytter sig kun gradvist, et skridt ad gangen og trives med at være i nuet, være tilstede. Går det for stærkt, vil denne energi automatisk sætte bremsen i, så vær opmærksom på dette. Der er stor fokus på detaljer og perfektionismen er i top.
I forhold til Løvens periode så har vi endnu en energi med meget fokus på detaljer, målrettet, god til at strukturere, få system i tingene, men også super perfektionistisk, alting på rette plads. Der er god beskyttelse i denne energi, da den automatisk tjekker andre ud inden de eventuelt lukkes ind på de mere private enemærker.
Overordnet så har vi en kærlig, omsorgsfuld og sansende energi, god hjerteenergi i forhold til andre mennesker.