Den 25. og 26. August 2019 :-)

Den 25. og 26. August 2019 

Den 25. August 2019

25 er en åben, følsom og intuitiv energi med stor fokus på trivsel, udvikling og vækst. Fokus er på andre og det er vigtigt at lytte til intuitionen her, da det er en dag der godt kan give noget arbejde.

I forhold til August måned så har vi en arbejdsenergi, en energi der kræver styrke af os til at yde den fulde indsats, give alt af os selv og er der gøremål der venter så er dagen velegnet. Det er vigtigt at turde stå alene og følge vores eget.

I forhold til Jomfruens tegn så er der fokus på detaljer, på at skabe overblik, strukturere og få styr på tingene. Energien er perfektionistisk og målrettet af natur. Der er en vis beskyttelse i energien.

Overordnet så holdes vi i nuet i dag, alting foregår gradvist, et skridt ad gangen og det nytter ikke at presse på, detaljerne skal der være styr på. Gør det enkelt.

Den 26. August 2019

26 er en meget åben og grænseløs energi og fokus er på andre, en energi uden stopklodser og bremser, hvilket kan give flere muligheder, men også være sværere at rumme. Sensitiviteten er ekstra stærk, alting går rent ind så ekstra beskyttelse kan være nødvendigt, bed englene om dette.

I forhold til August måned så har vi en stærk, powerfuld og kompromisløs energi, god handlekraft og samtidig en energi hvor vi går efter det bedste og mest optimale i enhver situation. En energi der kan betyde at vi udtrykker os lige ud af posen og så må andre mennesker tage os som vi er.

I forhold til Jomfruens periode så har vi et blødt og blidt engletal, meget intuitivt og med en meget givende indfølingsenergi i forhold til andre mennesker, men også en energi hvor balance er uhyre vigtigt så vi giver af os selv til dem der værdsætter det og undgår dem som tapper os for strøm. Energien er kreativ og kunstnerisk.

Overordnet så har vi en aktiv energi der kan give en del bolde i luften og også give fokus på kommunikation via ord.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *