September måned 2019 energien for den nye måned
Vi er gået ind i September måned og det betyder et skift i energien for os alle. Her gælder det den energi der arbejder udadtil i forhold til vores omverden og andre mennesker.
September fokuserer energien mere på indre værdier, den søger dybere og det indre prioriteres mere frem for det ydre, energien begynder at vende indad, efterårets tid er på vej. Det er de indre kvaliteter vi ønsker at vise vores omverden. For dem som elsker at være udadvendte kan den føles mere tung, mens andre vil nyde den fornemmelse af at kunne begynde at gå i ro. gå dybere. Tænk på høsttid, at der er højt til himlen, klarhed og der kan søges mere ro i forhold til det ydre og lad så dette skinne udad, lad de indre kvaliteter komme til syne, alt det som du har arbejdet for så længe, nu er det tid til at høste frugten af dine anstrengelser. September kan også give os lyst til alenetid indimellem for at lade vores energi op til dybere kontakt til vores sjæl
Energierne gælder lige meget hvilken tid på året vi er født, da det er månedsenergien for os alle. Så er du født den 7. Maj 2002 så læs under tallet 7 og er du fra den 23. Marts 1965, så læs under tallet 23.
Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned af året, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ, iderig og fuld af inspiration. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som ens liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at bliver skubbet derud. Energien følger dit fokus, så se i den retning du ønsker at gå for det vil hjælpe dig til at gå efter de fremadrettede forandringer og til at undgå dem der føles som tilbageskridt. Sørg også for gode energier omkring dig
Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i en hvilken som helst måned, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der er behov for, lyst til og energi til og give det ud til ens omverden og andre mennesker. Det kan være tanker, følelser, ideer eller meninger der udtrykkes, i samspillet med andre. Energien er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Da der er en del tempo på, så det kan være vigtigt indimellem at sørge for at finde noget ro, huske at trække vejret dybt og koble fra, det sker ikke altid af sig selv. Der er god jegstyrke i energien, en god periode til at sætte ord på det du ønsker
Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så lægges der et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, det handler om forstærket kommunikation. Derfor er det også ekstra vigtigt at være obs på hvordan du udtrykker dig bedst og dermed opnår et optimalt og positivt udfald. Sensitiviteten øges også, det kan være at du oplever at du tydeligere mærker andre menneskers energier eller stemninger omkring dig, de går lige ind i dit system, så det kan give behov for ekstra rensning af din energi, dette kan gøres ved at færdes i naturen, meditere, visualisere en lyssøjle igennem dig og bagefter lave en beskyttelse, f.eks et gyldent skjold
Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så handler det om at give slip på det gamle for at gøre plads til det nye, det kræver en del tillid for her handler det om at overgive tøjlerne til din intuition og dine guides, lade dem få styringen og følge det som du får ind intuitivt, lige meget hvor ulogisk det virker. For først senere vil du kunne se hvorfor du lige skulle sige eller gøre noget bestemt. Du kan opleve at der renses ud i det gamle, det kan f.eks være i forhold til relationer der passerer ud af dit liv eller også at dit forhold til mennesker ændres lidt som en genfødsel
Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig fuldstændigt, den bliver grænseløs, uden bremser, fuld af muligheder. Den kræver dog en stærk skelne evne, for mange muligheder kræver jo også evnen til at kunne vælge det mest optimale ud og dermed at lade det mindre optimale passere. Så det er vigtigt med en god styring i energien, at undgå at sprede sin energi i for mange retninger, og undgå at sende den ud i uønskede retninger. Så led din energi i en optimal retning og tag også ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sensitivitet. Bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel ved behov, da dine energier er meget åbne
Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet til at turde stå i din egen kraft, selvom dine omgivelser måske ikke altid forstår dig. Energien kræver at du er selvstændig, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, får ryddet op og hvis der opstår udfordringer i dit liv, så arbejd konstruktivt og brug din styrke til at få tingene løst. Lad være med at kæmpe, men brug i stedet din indre kraft. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Få brugt din energi, også fysisk, arbejd igennem
Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en vital, stærk, handlekraftig, dynamisk solenergi, krydret med noget marsenergi. Den er positiv og optimistisk, men også perfektionistisk, det vil sige at den går efter det optimale i alt hvad den rører ved og nødigt går på kompromis. Den kan gøre dig mere direkte af natur, du viser hvem du er og ikke tager dig så meget af andres mening. Den kan trives både ude i lyset og livet, hvor du kan ses af andre som en person med lederevner, være i centrum, men den kan også stå alene, gå imod strømmen hvis der er behov for det
Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned, så handler det om at finde balancen, finde dit ståsted og det som føles og er bedst for dig. Det er bedst at undgå ekstremer og udsving, da energien er temmelig følsom, letpåvirkelig og kan gøre at vi svinger mere end ellers. Den har en stor indlevelse og indfølingsevne, men der er også meget glæde og kærlighed i den og så har den fokus på andre. Så du kan sagtens bruge den til at gøre andre glade eller give kærlighed, bare du har dig selv med og husker din egen balance. Det kan godt kræve noget ekstra at tage beslutninger i denne energi, da den er god til at se en sag fra flere sider og derfor kan synes at de forskellige muligheder kan være lige gode. Det er derfor det er vigtigt at være centreret og holde balancen
Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, så målrettes energien, der kommer fokus på at strukturere, få system i tingene og på at skabe overblik. En energi der er rigtig god til detaljer. Den er også beskyttende af natur, overvejer lige alting en ekstra gang og ser andre mennesker an inden de lukkes ind i de mere private, sårbare områder. Men også en energi der skaber trofasthed og som prioriterer og beskytter det nære og de nærmeste
Silicia Kirsten A. Poulsen 111