Den 3. September 2019
3 er en målrettet energi med et godt overblik og sans for detaljer, en energi der hjælper os til at strukturere, få orden i detaljer og system hvor der er behov. Den er selvfølgelig god til at sætte mål og planlægge hvordan de skal nås. 3 er også beskyttende af natur og prioriterer de nære og de nærmeste.
I forhold til September måned så har vi en forstærket kommunikationsenergi, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, derfor er det også ekstra vigtigt at sørge for en god og konstruktiv kommunikation. Energien er ekstra sensitiv så vi mærker nemt omgivelsernes energier og tager dem ind i vores system, hvilket kan give behov for alene tid og for at rense vores energi.
I forhold til Jomfruens tegn så er energien åben og grænseløs indadtil, uden stopklodser, bremser og grænser, men også en energi der kan gøre os god til at se muligheder og det er vigtigt at gå efter det bedste. Da energien er så åben kan det trods at vi har den 3. i tal, være nødvendigt at bede om ekstra beskyttelse fra vores engle, så gør det gerne ved behov.
Overordnet så er energien aktiv og kan give temmelig mange bolde i luften, der skal ske noget og så er der også stor fokus på kommunikation.

Den 4. September 2019
4 er en kreativ og utraditionel forandringsenergi, god til at være kreativ og gå nye veje, god til at komme ud af boksen og gøre noget på en anderledes måde end vi plejer, for i tallet 4 er energien konstant i fornyelse. Det er vigtigt at være åben for at skabe de positive, konstruktive og fremadrettede forandringer, give energien retning mod det vi ønsker, også for at undgå de mere uønskede forandringer. En frihedselskende energi.
I forhold til September måned så handler det om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt, så her er det vigtigt at finde tillid, for det er ikke altid at vi kan se hvad der venter forude, når vi giver slip på noget der ikke længere er brugbart og det kan føles som et tomrum. Det nye venter forude på os. Her er det meget vigtigt at være åben for vores intuition, give den første prioritet, og overgive os til den, for det vil hjælpe os til at åbne os for det bedste og skabe de bedste muligheder.
I forhold til Jomfruens periode så har vi en stærk og powerfuld marsenergi, arbejdsom af natur, så det er en god ting hvis der er opgaver der skal klares, for energien kan godt hobe sig op hvis den ikke bliver brugt og så kan den skabe for mange udfordringer eller øge temperamentet. Gammel karma ryddes op her, det kan give behov for at være alene, se indad. En energi der følger sit eget, går mod strømmen.
Overordnet så har vi en arbejdsnergi hvor det er vigtigt at lade intuitionen få første prioritet, give slip og prioritere alenetid.