Den 5. og 6. September 2019, to dagsenergier
Den 5. September 2019
5 er en aktiv energi der kan lide mange bolde i luften, der skal ske noget og pauser, ja dem skal vi selv sørge for, da de bestemt ikke kommer af sig selv i denne energi. Der er stor fokus på kommunikation via ord, det kan være både direkte og på skrift, en god dag til at sætte ord på ønsker og behov, men også viden og det vi vil lære fra os.
I forhold til September måned så har vi en meget åben energi, fuld af muligheder, men også uden grænser, bremser og barrierer, så det er vigtigt at gå efter det bedste og mest optimale og lade alt andet passere. Energien kan øge sårbarhed så derfor kan nogle mennesker have behov for ekstra beskyttelse i dag.
I forhold til Jomfruens tegn så har vi en stærk og powerfuld solenergi iblandet noget marsenergi, viljestærk og kompromisløs, men også en energi der kan gøre os mere direkte i væremåde og udtryk, lige ud af posen og ja kalde en spade for en spade. Energien er meget perfektionistisk og går efter det mest optimale i enhver situation.
Overordnet så er der fokus på styrke og på at stå i vores eget lys, i vores egen kraft og følge vores eget.
Den 6. September 2019
6 er en givende, rummelig, varm og omsorgsfuld energi, med et stort hjerte for andre levende væsener og deres udfordringer og forskelligheder. En stærk healingsenergi og hjerteenergi som gerne kommer dyr, mennesker og planter mm til gode. Sanserne er aktive og stærke i denne energi så der kan være fokus på farver, musik, dufte, mad, kroppen mm
I forhold til september måned så har vi en stærk og powerfuld marsenergi, en arbejdsenergi som aktiverer en masse energi i os og i vores liv og samtidig kræver at vi får den brugt. Det er også en energi der kan udfordre os og kræve at vi tør stå i vores kraft og følge vores eget, gå imod strømmen. Her skal du turde stå alene og være stærk i dig selv.
I forhold til Jomfruens tegn så har vi en blød og blid balance energi med en stærk indfølings og indlevelsesevne i forhold til andre mennesker, meget sensitiv energi som kræver balance i både det indre og det ydre for ellers tipper vi for nemt. Deri ligger også at det er bedst at undgå ekstremer og tage vare på sig selv.
Overordnet så har vi noget god engleenergi i spil, med fokus på at være en form for rådgiver eller inspirator for andre, men også en energi der betyder at englene rykker tættere på og derfor kan det give hjælp til en stærkere og mere mærkbar kontakt.
Silicia Kirsten A. Poulsen <3