Den 7. og 8. September 2019 :-)

Den 7. og 8. September 2019, to dagsenergier 

Og hav en skøn dag

Den 7. September 2019

7 er en åben, følsom og intuitiv energi, en energi som har sit fokus på trivsel, udvikling og vækst, på positiv energi og hvor det er bedst at undgå negativitet og mistrivsel, hvor det ikke er muligt at ændre på det og istedet bruge sit krudt på positive energier og tiltag. Som sagt en meget intuitiv energi der kan lide at se verden som en del af en større helhed og derfor også ofte har en god kontakt opad til.

I forhold til september måned så har vi en stærk og powerfuld energi, kompromisløs af natur, en energi der går efter det bedste og mest optimale i enhver situation, kun det bedste er godt nok. Energien kan gøre os mere direkte, da den er lige ud af posen og kalder en spade for en spade. God integritet og jegstyrke.

I forhold til Jomfruens tegn så har vi en målrettet og perfektionistisk energi, en energi med godt overblik og sans for detaljer, god til at strukturere og skabe system hvor der er behov. Der er en del fokus på andre mennesker i denne energi og så er den beskyttende af natur, en energi hvor vi prioriterer det nære og de nærmeste.

Overordnet så har vi en dag hvor der er fokus på forandring, at gøre noget andet og nyt, nye ideer og nye veje.

Den 8. September 2019

8 er en meget åben og grænseløs energi, fuld af muligheder, men også uden stopklodser, grænser og bremser, hvilket kan øge sårbarhed og sensitivitet og dermed også give behov for ekstra beskyttelse fra vores engle. Det er bedst at gå efter det optimale i denne energi og lade alt andet passere, så spørg dig selv hver gang du møder en ny mulighed om det er den bedste.

I forhold til september måned så har vi en blød og blid balanceenergi, en energi der kræver balance både i det indre og ydre og derfor er det også bedst at undgå ekstremer og i stedet fokusere på at holde vores centrering og balance. Denne energi har en stærk indfølings og indlevelsesevne i forhold til omverdenen og andre mennesker, fokus er på at glæde andre.

I forhold til Jomfruens periode så har vi et blidt og blødt engletal, her er også på alle måder fokus på balance i det indre og ydre og indfølingsevnen er enorm stærk. En energi hvor vores fokus er på at hjælpe andre, men også en energi hvor ordet nej er meget sværere at få sagt en ordet ja så vær opmærksom på at undgå at blive udnyttet eller brugt mere end din energi er til, hold dig til dem der giver noget godt igen og bruger din hjælp konstruktivt. En god energi at arbejde kunstnerisk.

Overordnet så har vi en hjertevarm og omsorgsfuld energi med et stort hjerte i forhold til andre, en stærk healingsenergi,, men også en energi der forstærker sanserne

Silicia Kirsten A. Poulsen

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *