Den 16. Oktober 2019, en dagsenergi :-)

Skorpionen nærmer sig, den kommer i fuld styrke den 23. Oktober, men begynder at kunne mærkes af mange nu 

For dig der gerne vil have dagsenergierne hver dag, kan du nu købe hele oktober måneds dagsenergier for 100 kr som du bare overfører til mobilpay til 30355332, send en sms til mig om hvem du er, og din email så sender jeg dem.

17 siders info 

Men her kommer der lige en dagsenergi for i dag 

Den 16. oktober 2019 

16 er en stærk intuitiv, men også udrensende energi, en energi der handler om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt. Det er yderst vigtigt at lytte til og følge ens intuition, da det er den der bringer os igennem denne energi på bedste vis. Her tager vores guides gerne fuldstændig over og vi skal blot følge de intuitive indskydelser vi får i tillid til at alt er godt.

I forhold til oktober måned så har vi et stærkt engletal som fokuserer på din vej, på dine evner som vejleder og vejviser for andre. Det kan være du er med til at åbne og bane vejen for nye områder og muligheder, nye veje og ideer, hvor du hjælper og inspirerer andre. Samtidig så kan den give ekstra hjælp oppefra og ekstra stærk kontakt til dine engle, det går begge veje, hvis du er åben for dette og lidt bevidst. Tallet kaldes også at gå i englenes fodspor, fordi at de her ofte går foran og baner vejen for dig, de fjerner blokeringer og tager en del af arbejdet på sig, hvis du altså beder dem om det og giver dem lov

I forhold til Vægten så er der særligt fokus på forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på en optimal, konstruktiv og givende dialog, da det så er dette som forstærkes. Energien kan gøre os mere følsom, overfor stemninger og energier i vores omgivelser, f.eks. fra andre mennesker så der kan være behov for ekstra beskyttelse, især psykisk. Skelne evne er vigtigt her, hvad er dit, hvad er andres. At visualisere at du renser din energi indimellem med et brusebad af lys kan være nødvendigt og godt, da du så får det ud som du samler op i dit system og bliver nulstillet Dette skyldes at du har et par ekstra antenner på og derfor nemt tager noget fra dine omgivelser ind, som gerne skal sendes videre, transformeres og renses.

Overordnet så er energien meget åben og sensitiv, sårbarheden kan være ekstra stærk, men der kan også være gode muligheder i spil. Husk at bede om hjælp, renselse og beskyttelse dagen igennem.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *