Den 26. og 27. november 2019 :-)

Den 26. november 2019
 
26 er en meget åben, meget sensitiv og grænseløs energi og den er uden stopklodser, grænser og bremser, det betyder at den er fuld af muligheder, men det kan være sværere at sige fra. Fokus er rigtig meget på andre mennesker og da energien er uden beskyttelse så mærkes alt i denne energi, så bed gerne om ekstra beskyttelse ved behov.
 
I forhold til november måned så er vi i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ, iderig og fuld af inspiration. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som ens liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at bliver skubbet derud. Energien følger dit fokus, så se i den retning du ønsker at gå for det vil hjælpe dig til at gå efter de fremadrettede forandringer og til så vidt muligt at undgå dem der føles som tilbageskridt. Sørg også generelt for gode energier omkring dig.
 
I forhold til Skyttens tegn så er der særligt fokus på forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på en optimal, konstruktiv og givende dialog, da det så er dette som forstærkes. Energien kan gøre os mere følsom, overfor stemninger og energier i vores omgivelser, f.eks. fra andre mennesker så der kan være behov for ekstra beskyttelse, især psykisk. Skelne evne er vigtigt her, hvad er dit, hvad er andres. At visualisere at du renser din energi indimellem med et brusebad af lys kan være nødvendigt og godt, da du så får det ud som du samler op i dit system og bliver nulstillet Dette skyldes at du har et par ekstra antenner på og derfor nemt tager noget fra dine omgivelser ind, som gerne skal sendes videre, transformeres og renses.
 
Overordnet så er der temmelig meget fart på energien, det går derud af og det er vigtigt at gå efter glæden, det der løfter og undgå stress, det der kører energien i bund.
 
🙂
 
Den 27. november 2019
 
27 er både blid og powerfuld på en gang, powerfuld fordi at dens grundtal er 9 som er en stærk marsenergi der handler om at arbejde igennem, i det indre og ydre, finde sit eget lys, stå i sin egen kraft, men også være stærk og skulle klare meget selv. 27 er ret indadvendt i det, meget intuitiv og alligevel samtidig en energi der har rigtig meget fokus på andre mennesker. Så der intuitionen ofte bruges.
 
I forhold til november så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der er behov for, lyst til og energi til og give det ud til ens omverden og andre mennesker. Det kan være tanker, følelser, ideer eller meninger der udtrykkes, i samspillet med andre. Energien er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Da der er en del tempo på, så det kan være vigtigt indimellem at sørge for at finde noget ro, huske at trække vejret dybt og koble fra, det sker ikke altid af sig selv. Der er god jegstyrke i energien, en god dag til at sætte ord på det du ønsker.
 
I forhold til Skyttens tegn så er det tid til at give slip på det gamle, det kan være at du er kørt fast i hverdagens rutiner, at du er blevet for fastlåst i dine nære relationer til andre eller trænger til et nyt syn på dig selv. Det kan være du har ophobet energi i dit system. Det kan også være gamle følelses og tankemønstre som der skal kigges nærmere på. Det gamle skal slippes for at der kan blive plads til noget nyt og bedre. Find tilliden til at alt er godt, giv slip også selvom du endnu ikke har set hvad der venter henne om næste hjørne. Hav tillid til at der er en årsag og grund til det du gennemlever, find den røde tråd i dit liv, overgiv dig til den guddommelige kraft og lad din intuition lede dig på vej. Slip viljen og lad dine guides tage over, gør det du får besked på.
 
Overordnet så er der lidt bremse på, energien holder igen for at alle detaljer kan komme med, der skal være styr på tingene og overblik. Det er også en energi hvor det er bedst at holde sig i nuet og bevæge sig fremad, et skridt ad gangen.
 
Silicia Kirsten A. Poulsen <3
Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.