Den 22. December 2019 del gerne
Årets korteste dag, så fra nu af vender det stille og roligt igen.
22 er en meget blid og bød engleenergi, feminin af natur og med stor fokus på balance i alle livets forhold. 22 er også en energi der særligt kigger på andre mennesker, omgivelser og relationer og nemt flyder ind i personer den er omgivet af. Netop fordi at det er en energi der giver meget til andre, så er det vigtigt at give til dem der er åbne og modtagelige, dem som er klar til forandring, dem som giver igen og vigtigt at undgå dem som tapper en for energi. Der er stærke kunstneriske og kreative evner i denne energi.
I forhold til december måned så løber energien stærkt, der er tempo på og det kan til tider være svært at følge med, hvilket kan skabe en følelse af at køre i rutsjebane, op og ned. Det er vigtigt at undgå stress og følge glæden, følge det der løfter og skaber flow og undgå det som kører energien i bund. En vital solenergi der kan skabe god succes.
I forhold til Stenbukkens tegn som vi er gået ind i her i dag, så er energien stærkt sensitiv, vi lader nemt omgivelsernes energier flyde ind i vores system og det er vigtigt også at få dem ud igen, så husk at rense og nulstille energien ind imellem. Der lægges også et ekstra plus på ord og udtryk, så vær obs på hvordan du udtrykker dig og pas på at holde din energi i balance, for ophobes den, kan det øge temperamentet.
Overordnet så er energien åben, følsom og intuitiv og der er fokus på det positive, på trivsel, udvikling og vækst
Kh Silicia