Den 27. December 2019 :-) en dagsenergi

Den 27. December 2019 

jeg håber at I har nydt juledagene, selvom de selvfølgelig ikke er helt ovre endnu, snart venter nytåret og dermed også et år med dugfriske nye energier.

27 er både stærk, handlekraftig og powerfuld og alligevel også temmelig følsom, intuitiv og indadvendt. Det skyldes at det er en marsenergi som både kan vende udad og indad og som alle marsenergier vil den gerne sætte os i arbejde både på ydre og indre plan. Fokus er på andre i denne energi, så det vil garanteret være her vi sættes i arbejde, det kan være i vores relationer eller f.eks klienter og i det hele taget samspillet med andre. For at undgå konflikt så bevar kontakten til det indre og løs hvad der så end opstår indefra dit lys og din kraft.

I forhold til december måned så har vi en forstærket kommunikationsenergi, det vil sige at der lægges et ekstra plus på ord og andre sanser og det gør det ekstra vigtigt at være obs på hvordan vi kommunikerer, da denne energi både kan øge temperament, men også være noget tung i det og dermed kan der være energi der skal transformeres fra tung til let, fra mørk til lys, fra negativ til positiv, også i samspillet med andre. Energien øger også vores sensitivitet så vi tager omgivelserne og andre menneskers energi ind i vores system, hvilket selvfølgelig også skal ud igen, så der kan være fokus på at rense os og nulstille os.

I forhold til Stenbukken så har vi en blød og blid balanceenergi med stor fokus på andre, den er letpåvirkelig, men har samtidig en stærk indfølings og indlevelsesevne og så er der meget glæde i energien, som gerne bruges til at gøre andre glade. Men det kræver at balancen er i orden, og det er ikke en energi der er til de vilde ekstremer, den kræver balance i det indre og ydre og er i det hele taget en energi der flyder meget.

Overordnet så er energien meget meget åben, grænseløs og uden stopklodser, meget sensitiv, så gå efter de bedste muligheder og bed gerne lysets gode engle om ekstra beskyttelse ved behov.

Kh Silicia 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.