Den 20. januar 2020
Ja så er energien skiftet og derfor er det også en god ide at spørge indad, hilse den nye energi velkommen og mærke efter hvordan den bruges mest optimalt.
Den 20. januar er en blød, følsom balance energi med en god indfølingsevne i forhold til andre. Fokus er på at glæde andre og på balance både i indre og ydre.
I forhold til januar måned så har vi en åben, følsom og intuitiv energi, fokus er på trivsel, udvikling og vækst, det positive prioriteres.
I forhold til vandmandens tegn så er der tempo på, energien løber stærkt og det samme gælder følelser og tanker, så husk at tage styring i energien og undgå stress. Skab flow, følg glæden og det der løfter.
Overordnet så er energien åben og grænseløs, det kan åbne for mange muligheder, husk at vælge de bedste ud og tag vare på dig selv da energien også er temmelig sensitiv
Kh Silicia