Den 10. februar 2020
10 er en hurtig energi, den ruller derud af og har fokus på at skabe flow og følge glæden. På grund af tempoet er det bedst at være centreret i den, for lige så fantastisk den er, lige så vigtigt er det også at holde energien i den høj, så den kan løfte os mod nye højder. For den kan godt give stress, føles som en rutsjebane og køre vores energi i bund, hvis vi glemmer at lede den i en optimal retning.
I forhold til februar måned så har vi en åben, følsom og intuitiv energi som ønsker fokus på trivsel, udvikling og vækst, at prioritere det positive. For meget negativitet kan være svær for denne energi at bære, så tænk over hvad du bruger din energi på, undgå for mange nyheder, drop bekymringerne for en stund og vælg noget der er konstruktivt for dig.
I forhold til vandmandens energi så har vi en stærk og powerfuld mars energi, arbejdsom af natur og fuld af energi, men også en energi hvor vi arbejder godt alene. Og ofte er alene. Så vi kan lige så godt lave det vi er allerbedst til at lave alene. Den er også velegnet til at gå ind i os selv, finde vores indre lys og kraft. For der er vi aldrig alene.
Overordnet så handler det om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt. Lad intuitionen få første prioritet, så går det bedst.
Kh Silicia