Den 15 og 16 februar 2020 :-)

Den 15. og 16. februar 2020 

Merkur går retrograd her fra den 17, så forbedred jer på en mere indadrettet periode 

15 er en forstærket kommunikationsenergi, en energi hvor der lægges et ekstra plus på ord og sanser. Sensitiviteten er øget i denne energi, farver, musik, ord, energi, omgivelser påvirker og det er vigtigt at nulstille energien ind imellem, fordi at vi nemt tager omgivelsernes energi ind i systemet og det skal selvfølgelig sendes videre for at undgå psykisk ubalance.

I forhold til februar måned, så holder energien sig i nuet og flytter sig gradvist, et skridt ad gangen. Det er vigtigt bare at blive i nuet, være tilstede og glemme i morgen og i går. En god energi at arbejde i dybden i detaljer og blive bedre til det vi allerede kan.

I forhold til Vandmandens periode så er energien ret aktiv og kan lide at have mange bolde i luften der skal ske noget. Der er stor fokus på kommunikation via ord, at vi sætter ord på det vi har på hjerte. Husk at holde fri indimellem i denne energi.

Overordnet både en langsom og ret aktiv energi i spil, så hold balancen, vær åben for muligheder, men tag samtidig livet som det kommer, bare vær i det.

Den 16. februar 2020

16 er en energi der handler om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt og her er det vigtigt at have tillid indeni for det kan sagtens være kaotisk i det ydre. Intuitionen skal have førstepladsen her, følg den, også selvom du først bagefter eller senere ved hvorfor.

I forhold til februar så er der fokus på forandring, nye veje, nye ideer, nye muligheder, en energi der samtidig er kreativ, frihedselskende og utraditionel. Her er det vigtigt at gå efter de positive fremadrettede forandringer, handle på dem, da energien følger dit fokus.

I forhold til vandmandens periode så er energien sensitiv, letpåvirkelig og følsom og det er vigtigt at undgå at ophobe energi da det ellers godt kan komme ud på et ret bombastisk måde eller lave ubalance i psyken. Prioriter alenetid og kom ud i naturen for positiv rensning og stimulation.

Overordnet så er der tempo på, energien går der ud af og det er vigtigt at fokusere på det der løfter, på glæde og flow og undgå stress.

Kh Silicia 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *