Den 18. Maj 2020 og lidt om weekendens energier
Ja der er nok at se til, jeg hjalp min datter med at flytte hele dagen i år, så har ondt diverse steder, men pyt med det, så er det klaret.
Lørdag handlede om at slippe noget gammelt, skabe plads til noget nyt, men også om at følge ens intuition, give den første prioritet. Søndag i går havde fuldstændig pivåbne energier i spil, mange muligheder, men også lidt af en balance med så åbne energier.
Men ja Tvillingens tegn er lige om hjørnet og den kan allerede mærkes nu, selvom vi først går ind i den her den 20 lige kort før midnat, jeg var lige inde og tjekke hvornår, tror jeg har skrevet den 21 på mit stjernetegns skriv, men det er altså den 20 og det betyder at de dobbelte energier nu er ved at slippe – for en stund for de første tre uger af Juni er vi også i dobbelte energier, bare med andre tal i forhold til de forskellige grundtal vi er født under.
18, Maj er en arbejdsenergi, det er svært at komme udenom, den har meget energi i sig, som helst skal kanaliseres ud, ellers hober den sig meget nemt op. Det kan jo både være arbejde i det indre og ydre og 18 er også temmelig maskulin. Jeg har haft godt gang i mine månesten i år, da de giver mig en modvægt til de maskuline energier som jeg personligt har været i her i de sidste snart tre uger så alt i alt en god produktiv periode.

I forhold til maj måned og Tyrens tegn så mere arbejdsenergi, det jeg kalder en bjergbestiger energi, fordi at energien sjældent vælger de nemme veje, hellere dem med mest læring i. Der er også fokus på at rydde op i gammelt både i det indre og ydre, afslutte fortiden, slippe gammelt karma, gå ind i sit lys. Da Tvilllingen er lige om hjørnet vil det dog påvirke energien i dag, da Tyrens tegn begynder at slippe. Så også en del tempo på dagen.
Kh Silicia