Den 16. August 2020 .-)

Jomfruens tegn begynder så småt at nærme sig og med den også en mere kølig og klar energi. Sidste dag i Løven er den 22. August.
16 handler om at give slip på noget for at skabe plads til noget nyt, så her er den indre tillid noget af det vigtigste, for nogle gange kommer vi ud på dybt vand, når noget gammelt skal slippes. Det er vigtigt at vores intuition og guides får førstepladsen, så de kan gøre det så godt for os som muligt, også her er tillid vigtigt, at følge de tegn der kommer, selvom forklaring først følger senere.
I forhold til August måned så har vi en stærk og powerfuld sol og marsenergi, kompromisløs af natur, går altid efter det bedste i enhver situation. Det er også en energi der er lige ud af posen og kalder en spade for en spade. I forhold til Løvens periode så har vi en arbejdsenergi i spil, en energi der kan lide at være alene, gerne for at gå indad, men også en der er meget energi i som gerne skal bruges. Der er meget varme i energierne.
Overordnet så er der noget tempo på dagen, så gå efter glæden, det der skaber flow.
Kh Silicia