Den 17. og 18. August og lidt om Jomfruens tegn :-)

Den 18. August 2020 

Jomfruens tegn er på vej, det mærkes mere og mere, dens kølige overblik og sans for detaljer, også vejret har den indflydelse på hvilket viser et begyndende fald i temperaturen. Jomfruen forener himmel og jord fordi at numerologisk er det et spirituelt tegn, men astrologisk et jordtegn, så spiritualiteten skal ned på jorden og gøres brugbar i vores hverdag.Vi går ind i Jomfruens tegn den 22 sidst på eftermiddagen.

Nu til nogle dagsenergier 

Den 17. August 2020

17 var en meget åben og grænseløs energi, fuld af muligheder, men uden stopklodser, grænser og bremser og med øget sensitivitet. I forhold til August måned så havde vi en blød og blid indfølende balanceenergi og i forhold til Løvens tegn så havde vi en hurtig, vital flow energi med fokus på glæde, men også en energi der kunne stresse, hvis den kørte af sporet på grund af tempoet. Overordnet målrettet energi.

Den 18. August 2020

18 er en stærk og powerfuld marsenergi, arbejdsom og udfordrende af natur, følger ikke strømmen, går snarere imod den, følger sit eget skiller sig ud. Det er en af de energier jeg kalder en bjergbestiger energi fordi at den indeholder så meget energi og samtidig ofte sætter sig de mest udfordrende mål. Det er en energi det er vigtigt at have respekt for, den trækker det gamle frem hvis der er noget og udfordrer os til at se det i øjnene som vi helst er fri for. For nogle kan det give en impuls til at kæmpe, men det er bedst at lade være, gå istedet indad og foren dig med dit indre lys og kraft og tag den så derfra.

I forhold til August måned så er energien målrettet med et godt overblik og sans for detaljer, hvorimod den i forhold til Løvens tegn har en engleenergi med fokus på at hjælpe andre fremad og her rykker englene meget tæt på. Dog vil Jomfruens tegn have mere og mere indflydelse, hvilket også giver en del aktivitet og kommunikation. Overordnet så begynder energien at åbne sig for muligheder.

Kh Silicia 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.